Da Ryan Giggs trådte ved siden af første gang – i hvert fald, hvad offentligheden ved af – havde han sex med en fra sin egen familie.
Ikke den direkte – men da Manchester United-stjernen havde en affære på otte år med sin brors hustru, Natascha, begyndte en rå og voldsom nedtur, som har forvandlet ham fra legende til skurk.
Siden da har sagerne hobet sig op.
Det polerede og perfekte image af one-club-manden Giggs, der spillede 24 år for Manchester United og tilmed har været UNICEF-ambassadør, er nu erstattet af billedet af en magtsyg og manipulerende mand.
»Hvis man for 15 år siden havde gættet på 100 fodboldspillere, hvor der ventede en retssag af denne karakter, ville han ikke være iblandt dem,« fortæller fodboldekspert på TV 2 Sport og Manchester United-kender Morten Bruun.
»Han var pletfri. Så faldet syntes større, end hvis det eksempelvis havde været Roy Keane, der havde en voldelig fremtoning på banen. Den kontrast mellem den utrolig fair og elegante spiller og det nuværende billede, hvor der bag det ydre gemmer sig en meget brutal privatperson, er enorm.«
I disse dage har medier i Storbritannien kastet sig over hans retssag, ligesom den får massiv bevågenhed verden over. Men hvad er han egentlig anklaget for?
Den nuværende sag har intet at gøre med den lange affære, Ryan Giggs havde med sin brors kone – mens han selv var gift med Stacey – en sag som han længe fik lagt låg på i medierne.
Den handler heller ikke om det utro forhold, han havde til Imogen Thomas, en tidligere Miss Wales.
Til gengæld er Ryan Giggs tiltalt for vold, tvang og kontrollerende adfærd over for sin ekskæreste Kate Greville. Derudover skulle han have udøvet vold mod hendes søster, Emma.
Den 48-årige mand – der ikke modtog et eneste rødt kort i hele sin professionelle karriere – har indtil videre afvist alle anklager.
Men hans navn er umuligt at rense, mener Morten Bruun.
»Han har ingen fremtid i fodbolden, og han bliver ikke likeable igen. Det kan ikke lade sig gøre,« siger han.
»Hvis bare en lille smule af det, der er kommet frem, er rigtigt, så kan han ikke have en post som den, han havde, da han var landstræner for Wales. Jeg ved jo ikke, hvad fremtiden byder på. Måske han skal en tur i fængsel. Men uanset hvad er det her a fall from grace (når ens popularitet brat stopper, red.).«
For år tilbage virkede det utænkeligt.
Ryan Giggs spillede næsten 1.000 kampe for Manchester Uniteds førstehold. Han scorede i 23 ligasæsoner i træk og var en del af klubbens guldæra, og lige indtil hans utroskab kom frem i lyset i 2011 – godt tre år inden han stoppede som fodboldspiller – var han det levende eksempel på enhver svigermors drøm.
»Oplevet fra Danmark var der ikke en plet at sætte på Ryan Giggs. Han skiftede aldrig klub, der var aldrig ballade, sir Alex Ferguson kunne regne med ham, og der var ikke disciplinære problemer, som der indimellem kunne være med David Beckham eller Roy Keane, der savede folk midt over,« forklarer Morten Bruun.
»Giggs var billedet på denne her evigt loyale United-spiller. Og så satte han meget ofte klubben over sit landshold.«
Som årene gik, voksede hans status og aura sig kæmpestor.
»Han var ikke nødvendigvis den bedste spiller i den lange epoke, hvor United dominerede. Men hans mytestatus blev større år for år, og det var, som om han var uopslidelig.«
Artiklen er kapitel 1 i serien 'Stjernernes brutale fald.'
