Ingen vidste det, men Janne Andersson bar rundt på en dyster hemmelighed.
Perioden husker han som en af livets værste, men samtidig havde han gang en af livets største succeser til VM-slutrunden i 2018 som landstræner for Sverige.
Men bag facaden havde den voldsomme nyhed bragt ham i knæ – han blev nemlig ramt af prostatakræft.
»I begyndelsen af året, da vi var på vores januar-turné, var landsholdets læge Anders Valentin og jeg ude på en af vores mange morgenture, og jeg måtte stoppe og tisse et par gange. Han sagde, at jeg skulle få det undersøgt på en eller anden måde, fordi det kunne behandles,« fortæller Janne Andersson i Carina Bergfeldts talkshow ifølge svenske Aftonbladet.
Diagnosen var klar – og den bragte han med sig som en hemmelighed, da han mødte op med det svenske landshold forud for VM-slutrunden.
»Jeg fik resultaterne af ultralydsscanningen samme dag, som vi samledes med spillerne og trænerne forud for VM. Det var da, jeg fandt ud af, at jeg havde prostatakræft. Det var ret hårdt, kan man godt sige,« siger den rutinerede fodboldtræner.
I programmet er han tydeligt berørt og græder – og det er da også en brutal situation at gå i, uden hans spillertrup vidste noget som helst.

Slutrunden blev en stor succes for Sverige.
Vores naboer nåede kvartfinalen, hvor de blev slået ud af England.
I dag er den 63-årige svensker helt symptomfri.
Heldigvis fik han nedkæmpet sygdommen, og nu møder blot op til en årlig kontrol.
Du kan lytte til B.T. Fodbold på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:


