Den tidligere fodboldspiller Flemming Nielsen er død i en alder af 84 år.

I sin professionelle karriere både startede og sluttede Flemming Nielsen i den københavnske klub B 93.

Og her har man aldrig glemt spilleren, som hovedformand i klubben, Hans Drachmann, kalder for en helt.

»Fodboldklubber glemmer aldrig sine gamle helte. Og derfor har vi aldrig glemt Flemming,« fortæller Hans Drachmann og fortsætter:

(ARKIV) Flemming Nielsen, fodbold, AB., den 9. august 1958. Flemming Nielsen, der var med til at vinde OL-sølv i 1960, er død efter kort tids sygdom, oplyser hans søn. Det skriver Ritzau, fredag den 16. november 2018.. (Foto: Olaf Ibsen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Flemming Nielsen, fodbold, AB., den 9. august 1958. Flemming Nielsen, der var med til at vinde OL-sølv i 1960, er død efter kort tids sygdom, oplyser hans søn. Det skriver Ritzau, fredag den 16. november 2018.. (Foto: Olaf Ibsen/Ritzau Scanpix) Foto: Olaf Ibsen
Vis mere

»Han var en helt særlig spiller. Han spillede jo mange landskampe, deltog i en OL-finale og har derfor været et forbillede for mange i klubben. Og så var han en helt igennem fremragende spiller med et godt venstreben, god teknik, præcise afleveringer og et godt skud, som jeg husker det.«

Flemming Nielsen spillede i B 93 fra 1951 til 1957 og igen fra 1966 til 1967. Sidstnævnte periode var sågar hans sidste som fodboldspiller, inden han stillede støvlerne på hylden.

Helt farvel til B 93 var det dog ikke. Flemming Nielsen blev nemlig ved med at komme i klubben, hvor Hans Drachmann havde fornøjelsen af at træffe ham op til flere gange.

»Vi holdt flere nostalgimiddage, hvor vi inviterede alle de gamle helte. Og der var Flemming selvfølgelig med.«

Flemming Nielsen fra tiden i B 93. Foto: B 93
Flemming Nielsen fra tiden i B 93. Foto: B 93
Vis mere

»Jeg sad faktisk ved siden af ham til en af de her middage, hvor Flemming fortalte, at han troede, B 93 var sure på ham. Han skiftede jo til AB i 1958, og derfor troede han, klubben var blevet sure på ham. Dér kunne jeg fortælle ham, at det har aldrig været tilfældet. Det blev han meget, meget glad for at høre, for han holdt virkelig af B 93.«

Beskeden om Flemming Nielsens død var helt ny for Hans Drachmann. Derfor påvirkede det også B 93-hovedformanden.

»Jeg kan mærke, jeg bliver ked af det lige nu. Det har været fantastisk at have mennesker som Flemming.«

Flemming Nielsen spillede 26 landskampe og scorede 4 mål. Han var med til at vinde OL-søv i Rom i 1960.