Leonardo er mildest talt ikke tilfreds med det franske fodboldforbund.

»Det er mangel på respekt ikke at kommunikere med klubben,« siger sportsdirektøren i den franske storklub PSG.

Over for radiostationen RMC raser han over den chokmelding, der kommer mandag: At klubbens superstjerne Kylian Mbappe var testet positiv for corona, mens han var med det franske landshold.

Leonardo har dog svært ved at forstå, at han selv skulle læse om det i medier, uden at han hørte et ord fra det franske fodboldforbund.

»Jeg finder det fuldstændigt uacceptabelt, at vi igennem pressen skal finde ud af, at én af vores spillere er testet positiv,« siger Leonardo:

»Ingen fra forbundet kommunikerede det til videre til os.«

Inden testen havde Kylian Mbappe scoret det enlige mål i Frankrigs 1-0-sejr over Sverige, men nu er angriberen altså sendt hjem.

Men til hvad, spørger sportsdirektøren fra PSG.

PSGs sportsdirektør Leonardo er utilfreds.
PSGs sportsdirektør Leonardo er utilfreds. Foto: GONZALO FUENTES
Vis mere

»Hvad skal vi gøre nu? Vi måtte selv ringe til Mbappe. Vi måtte selv agere. Vi har intet fået at vide. Det er uacceptabelt,« siger Leonardo.

Ifølge coronaprotokollerne skal den franske angriber ny i selvisolation, hvilket koster flere kampe for både det franske landshold og PSG.

På grund af den positive coronatest kommer Kylian Mbappe ikke kun til at misse VM-finale-2018-reprisen mellem Frankrig og Kroatien tirsdag aften - det koster angiveligt også PSGs kommende ligakampe mod Lens og Marseille.

Også PSGs anden store stjerne, Neymar, er for nyligt testet positiv for covid-19.