Jürgen Klopp stoppede som Liverpool-træner i sommeren 2024.
Og siden har han holdt sig fra træningsbanen, mens han i stedet har passet et topjob i Red Bull-koncernen.
Men rygterne om hans tilbagevenden har været mange. Og især er han blevet sat i forbindelse med Real Madrid.
Nu sætter han dog selv det hele på plads.
»Hvis Real Madrid havde ringet, havde vi nok hørt om det nu. Men det er det rene vrøvl. De har ikke ringet én gang, ikke én gang. Min agent er her også, så I kan spørge ham. Ham har de heller ikke ringet til«, lyder det fra Klopp ifølge ESPN.
Han afviser dog ikke, at han en dag igen står i spidsen for et fodboldhold.
»I min alder er jeg jo ret langt henne i livet, men som træner er jeg ikke helt færdig. Jeg er ikke pensionsmoden endnu. Hvem ved, hvad der sker i de kommende år? Der er intet planlagt,« siger han videre.
Klopp kom til Liverpool i 2015 efter stor succes i Dortmund. I England vandt han både Premier League og Champions League.


