De sidste to landskampe har der været otte skud på Danmarks mål, og der er gået svimlende seks mål ind bag Kasper Schmeichel.

Det har fået mange danske fans på at kalde på en ny mand i buret, men her har vi et problem, mener den tidligere landsholdskeeper Peter Kjær.

Han reddede selv Danmark i VM-kvalifikationen i 2001 under et sandt bombardement i Bulgarien, hvor han endda endte med et brække en finger i feber-præstationen.

»Det var ikke Schmeichel skyld,« starter Viaplay-eksperten med at slå fast efter 4-2-nederlaget i Skotland.

»Han ved godt, hvor han er i sin karriere. Han har ikke reddet de samme bolde som for to-tre år siden, og det er naturligt. Manden er 39 år,« siger han og peger på Danmarks helt store problem:

»Jeg mangler stadig at finde ud af, hvem der skal overtage for Kasper.«

»Frederik Rønnow har jeg ikke set i alle kampe, men han virker til at være vores bedste målmand - måske næstbedste. Han har meldt fra til landsholdet,« siger han om Union Berlin-keeperen, der har tredjeflest redninger i Bundesligaen.

»Så står vi med to keepere, der ikke spiller for deres hold.«

Kjær hentyder til Mads Hermansen og Filip Jørgensen, der sidder på bænken i henholdsvis West Ham og Chelsea.

»Vi har et problem med, at vores næstbedste målmænd ikke byder sig til, som de burde gøre.«

Filip Jørgensen og Mads Hermansen har begge fået fire kampe i denne sæson og har henholdsvis lukket syv og 11 mål ind.

B.T. Fodbold

Panelet dykker dybt ned i Danmarks fatale 2-4-nederlag til Skotland. Mange spørgsmål bliver stillet: Hvordan kunne det ske? Hvad er Riemers ansvar? Er det tid til et generationsskifte? Hvad siger Eriksen til at sidde på bænken i 90 minutter? Hvordan kommer vi til VM?  Vært: Lasse Vøge Medvært: Frederik Gernigon  Producer: Tristan Wielemann Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen