I dine øjne er der måske stadig et godt stykke tid til sommerens VM. Men for dommerne er arbejdet i sin allersidste og vigtigste fase. Jeg var selv en del af bruttotruppen, som blev udtaget af FIFA helt tilbage til 2015. Min selvvalgte pension gjorde det umuligt at blive udødeliggjort som en af de sjældne VM-dommere.
Til gengæld havde jeg en ret god fornemmelse af, at jeg aldrig ville komme så langt, om så jeg ikke lavede en eneste fejl i de efterfølgende år (hvilket i sig selv er svært at forestille sig, hvis man har fulgt min karriere, det anerkender jeg). Udvælgelsen er nemlig ikke kun baseret på kvalitet, men også en hel del kvalmende politik. Lad mig give et par eksempler.
Kigger vi på de europæiske dommere, der er tilbage i feltet, så springer to navne i øjnene. Karasev fra Rusland og Turpin fra Frankrig. En nogenlunde objektiv analyse af deres cv falder ikke imponerende ud. De mangler helt klart niveau for at nå de resterende dommere, som vi har set på den store scene i årevis: Brych, Cakir, Kuipers, Skomina, Rocchi osv.
Hvordan ender de to dommere så i truppen? Russerens plads er mest af alt en gestus til værtsnationen. Der er ikke noget formelt krav om, at der skal være en hjemmebanefordel til en dommer, men i den ultra-politiske dommerverden vil man tydeligvis gerne repræsentere landet på dommersiden også. Bevares, Karasev er ikke nogen katastrofe – han dømmer glimrende som alle andre dommere, der overhovedet er på det niveau i Europa, men der er adskillige dommere, der var langt sikrere valg. Hvor er eksempelvis svenske Jonas Eriksson – den i mine øjne bedste skandinaviske dommer i de sidste 10 år, selv på trods af frygtelig kamp i sidste uge mellem Arsenal og Milan.
Franske Clement Turpins udtagelse var direkte smertefuld læsning for mig. Jeg har observeret ham på tæt hold i årevis, da vi er nogenlunde samme generation i UEFA-regi, ikke mindst til de VM-forberedende samlinger i FIFA-regi, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er han slet ikke i nærheden af den nødvendige klasse. Det bekræftede han til EM med flere besynderlige præstationer. Han er med, fordi Frankrig dels er en stor fodboldnation, dels fordi en tidligere fransk dommer i årevis har været et ledende medlem af UEFA’s dommerudvalg.
(Kenn Hansen er generelt ikke imponeret af, hvordan man vælger dommere. Heller ikke i Danmark):
Det er fuldstændigt velkendt, at den politiske sammensætning af dommerudvalget afspejler dommernes indrangering. Har man ikke en politiker til at positionere sig, så skal man være dobbelt så god som alle de andre for at have en spinkel chance. Af samme grund græd vi snot i dommerfløjterne i Danmark, da DBU valgte at trække Peter Mikkelsens sikre kandidatur til UEFA’s dommerudvalg i 11. time for mange år tilbage. Allerede dengang vidste vi godt, at det ville koste for danske dommere i årene derefter. Fraværet af danskere til de sidste mange slutrunder var som forventet resultatet. Dette til trods for, at Claus Bo Larsen dømte helt igennem fremragende fodbold og afviklede giftige CL-slutspilskampe. Den sidste fjer i hatten udeblev desværre. Aldrig nogen CL-finale. Aldrig nogen slutrunde. Uhørt for en dommer af den kaliber.
Det er helt ufatteligt, at man i 2018 stadig kan have så usportslig en udvælgelse af de ledende aktører på banen. Og få mig slet ikke startet om dommerne uden for Europa. Du kommer til at se dommere, som end ikke ville klare sig i den danske 1. division.
