Den danske landsholdsspiller Kasper Schmeichel jubler, efter han lørdag gjorde comeback for sin skotske klub Celtic. 

»Wow, jeg havde savnet det her! Hvilken fantastisk følelse at være tilbage. Mange tak for modtagelsen. Hvilken præstation af drengene,« skriver den 38-årige landsholdskeeper på Instagram, dagen efter Celtic slog Hibernian med 3-1 i den bedste skotske række. 

Kasper Schmeichel pådrog sig en skulderskade i landskampen mod Portugal i slutningen af marts, hvilket har holdt ham ude indtil nu.

Siden kampen i Portugal har der været heftig debat om hans fremtid på landsholdet.

I en leder i Ekstra Bladet, argumenteres der for, at Kasper Schmeichel skal afsættes som landsholdsmålmand, da han fremhæves som 'kvabset'.

Der blev også hævdet, at Schmeichel bokser til en bold som 'et polioramt barn', og den udmelding vakte kritik fra Carsten Werge, der er fodboldredaktør på TV 2.

Det danske landshold skal møde Nordirland og Litauen i testkampe i juni.

 B.T. har vurderet, om Kasper Schmeichel skal fortsætte som førstevalg i det danske mål. Læs mere HER.