Mikkel Damgaard er endelig begyndt at træne igen i Sampdoria efter en skade, som har gjort ham ukampdygtig siden 12. oktober.

Skaden kom efter et helt forrygende EM og har været omgærdet af mystik.

21-årige Damsgaard fik sine kvaler i forbindelse med VM-kvalkampen mod Østrig, hvor han fik knæproblemer, og han blev efterfølgende indlagt på hospitalet med sygdom, fordi der gik infektion i knæet, så han måtte opereres i det.

Det er endnu uvist, hvornår Mikkel Damsgaard kan gøre comeback, og landstræner Kasper Hjulmand er også blevet berørt af at følge situationen.

Hjulmand var fredag til VM-lodtrækning.
Hjulmand var fredag til VM-lodtrækning. Foto: KARIM JAAFAR
Vis mere

»Jeg har været meget bekymret og tænkt meget over det. Jeg har også besøgt ham et par gange. Jeg synes, det har været svært at se på - og svært, at han havde det, som han havde det,« siger Kasper Hjulmand til TV 2 SPORT.

Samtidig slår han fast, at Mikkel Damsgaard selvfølgelig kan finde plads i VM-truppen, hvis han viser det niveau, han fornøjede alle danskerne med i sommer.

Mikkel Damsgaard forsikrer om, at han er forbi skaden, som han også selv har svært ved at sætte ord på.

»Det er svært at forklare. Jeg har været syg og har været på hospitalet. Det har været hårdt. Men jeg er kommet over det. Jeg fik den rigtige medicin og har arbejdet hårdt for at kunne spille igen,« forklarede han for få dage siden.