FC København fik hevet en vigtig 1-1'er hjem over Sundet i en grim, men højspændt affære mod Malmö FF i Europa League.

Flere af FCK's offensive profiler var ikke oppe i gear i kampen om tronen af skandinavisk fodbold.

Det gælder i særdeleshed Viktor Fischer og Pieros Sotiriou, som kan takke en solid arbejdsindsats af holdkammeraterne for, at det blev til det ene point.

Herunder er B.T.s vurderinger af FCK's aktører.

Foto: Claus Bech
Vis mere

Den svenske keeper har i Grytebusts skadesfravær fået chancen i buret fra start. Havde intet at arbejde med i første halvleg, og var chanceløs ved 1-1-målet. Solid alt i alt, men mangler fortsat at levere en definerende pragtpræstation for københavnerne. Karakter: 6

Han har Manchester United og VM-kampe for Uruguay på sit flotte cv, men vi mangler endnu at se et solidt internationalt niveau fra højrebacken over en længere periode. Vi fik dog et glimt af hans evner, da han lagde op til FCK's 1-0-mål med et skarpt indlæg efter et veltimet løb. Karakter: 6

Den unge forsvarer har taget skridtet fra det beskyttede fodboldværksted i FC Nordsjælland til den europæiske scene i FCK-trøjen med bravour. Men han stod vist og drømte om gamle dage, da Malmö FF's oldtidslevn af en stjerneangriber, Markus Rosenberg, stangede udligningen ind. Karakter: 6

Tilbage i start-11'eren i en stor kamp efter en skadesplaget start på sæsonen. Bjellands enorme rutine kompenserer for den manglende kampform. Snusfornuftig - næste kedelig - som altid. Det er en ros i en hektisk kulisse. Men han var dog alt for rolig ved Rosenbergs scoring. Karakter: 5

Arbejdsraseriet og pålideligheden er stor hos den lille svensker, men samarbejdet frem ad banen med Viktor Fischer fungerede slet ikke. Det samme kan man sige om hans dødbolde, som svigtede. Karakter: 5

En enkelt genialitet skulle der til, og så havde FC København scoret. Den ene danske genialtet denne aften i Malmø kom fra fynboen, som var manden bag den dejlige stikning, som åbnede hjemmeholdets forsvar ved 1-0-målet. FCK's mest kreative spiller denne aften. Men vi så for lidt til ham. Karakter: 7

Fighter, leder og fodboldspiller med et stort hjerte. Græsk-portugiseren i FCK's maskinrum er altid garant for at holde sammen på FCk-mandskabet og lede sine holdkammerater. Det havde han travlt med denne aften, hvor Malmö FF's midtbane sad tæt på danskernes midtbanefolk. Karakter: 6

Aarhusianeren er en force på midtbanen i Superligaen med sit store løbepensum og sikre boldomgang, men det er tydeligt, at han har mangler på den europæiske scene, hvor det bliver for anonymt på den centrale midtbane, når fysikken er og tempoet er vildere end mod eksempelvis Silkeborg IF. Karakter: 5

Fischers bedste aktion var en dribletur ned ad sidelinjen. Eneste problem: Det var den forkerte vej, han driblede. Et godt billede på, hvor godt Malmö FF-forsvaret passede på FCK-stjernen, som heller ikke den aften fik fundetr sit store repertoire frem. Skiftet ud - synligt frustreret - som første FCK'er efter 70 frustrerende minutter. Karakter: 3

Den liille spanske angriber udstråler ærgerrighed og vindervilje, men det halter med at komme ind i spillet og ikke mindst farligheden. Var dog på pletten, hvor han skulle være, ved FCK's 1-0-mål, hvor han var med til at presse Malmö-forsvaret til at lave selvmål. Karakter: 5

Fik skæld ud af Ståle Solbakken og Viktor Fischer efter sin første boldberøring - en overgearet og kikset hælaflevering. Derfra havde FCK-træneren - forståeligt - kun hovedrysten til overs for den gumpetunge og uskarpe angriber, som endnu gang viste hvor savnet Dame N'Doye er til at føre an i FCK-offensiven. Slapt. Karakter: 3

Der var ikke meget, man nåede at se til den lille midtbanespiller. Havde trods sine offensive evner mest travlt med att forsvare, hvilket han gjorde fint. Karakter: 5

Fik fem minutter på banen. Karakter: UB

Fik fire minutter på banen. Karakter: UB

Levede sig med i kampen på sidelinjen, hvor der var vrede fagter, skingre råb og tommelfingre op, når FCK-spillet kaldte på det. Valgte den oplagte startopstilling med de største og mest rutinerede navne. Han skal dog hjem og øve angrebsmønstre og have banket noget selvtillid ind i sine offensive spillere. Fik trods nul skud på mål et godt resultat med hjem. Men hvor var Bendtner? Karakter: 6