Danmark spillede 2-2 mod Kosovo på et iskoldt stadion i Pristina med brandvarme hjemmebanefans.

Landstræneren havde valgt at spare en del spillere, men Christian Eriksen kom ind og scorede til 1-1 på et straffespark, mens Pierre-Emile Højbjerg udlignede til allersidst.

Her er B.T.s karakterer til danskerne:

Kølig anfører, som lignede en markspiller. Spillet med bolden var godt fra keeperen, som ikke så ud til at kunne nå ud til den frisparksbold, der førte til føringsmålet. På det andet mål havde han en større aktie. Karakter: 4

Han så mere hullet ud end den lokale infrastruktur. Til tider slentrede kosovoerne bare forbi backen, som ikke havde helt styr på sine defensive pligter. Blev taget ud i pausen. Karakter: 3

Slet ikke godt for 'AC', som til tider lignede en tændstikmand i duellerne. På 1-0-målet så han også helt skidt ud. Det var ikke kampen, hvor Chelsea-manden lagde billet ind på en fast plads. Karakter: 3

Boldsikker, duelstærk og opsat. 'Zanka' var en af Danmarks stærkeste, og det var svært at se, om der reelt var frispark, da Kosovo udnyttede situationen og scorede. Pasningerne frem i banen var decideret sublime. Karakter: 5

Havde svært ved at bidrage offensivt i den forkerte side. Det var ikke lige så oplagt med indlæg med det dårligere venstreben. Ellers en rimelig sikker præstation fra backen. Karakter: 4

Var blevet skubbet op på en mere offensiv plads - nærmest i Eriksen-rollen. Den løftede han ikke helt. Men ivrigheden fejlede intet, og der var også flere fine løb. Karakter: 5

Højbjerg var en isbryder i den kolde Kosovo-aften. Når han først satte færgen i gang, kunne han skille vandene foran sig, åbne banen og finde afleringen fremad. Og så reddede han Danmarks og Hareides dag med sit mål til 2-2. Karakter: 7

Lignede til at starte med en mand med mere beton i fødderne end du finder i en gennemsnitligt kosovosk lejlighedsblok. Havde i første halvleg  pasningspræcision som Dynamit-Harry efter fire timers fri bar. Karakter: 3

Første gang med landsholdet - og så direkte i startopstillingen. Bruun tænker anderledes - og det viste han med en kreativ aflevering i første halvleg til Lerager. Han søger hele tiden gennembruddet, men lykkedes ikke hver gang. Karakter: 5

Han var i snurretop-humør. Zigzaggede rundt mellem kosovoer - det var bare alt for ofte for langt væk fra feltet og lidt for ufarligt. Indtil han pludselig også fik de hurtige ben ind i feltet - og det gav et straffespark. Og 1-1-målet. Karakter: 7

Midt i Pristina står en statue af Bill Clinton. Sådan en får Jørgensen næppe. Han var ‘close but no cigar’, da han i  første halvleg ikke helt havde balancen til at afslutte ordentligt på en stor chance, som han selv havde været med til at skabe. Karakter: 4

Indskiftere:

Kom ind på højrebacken - lidt overraskende, hvis han som ventet skal spille til venstre mod Schweiz. Men så fik han da mulighed for at vise sine offensive kvaliteter frem i den side. Det valgte han så bare ikke at gøre. Karakter: 4

Anføreren måtte ind i anden halvleg. Det var dog ikke Kjær, der sørgede for at gøre det mere solidt nede bagved. Han skærmede ikke meget af ved Kosovos 2-1-mål. Karakter: 4

Så har han også prøvet at sidde på bænken i størstedelen af en landskamp som holdets største stjerne. Eriksen fik lov at spare lidt på kræfterne, men så gik han da bare ind og scorede på et straffespark stort set med det samme. Karakter: 5

Uha, uha, uha. Dolberg skulle have scoret. Da 'Zanka' headede ham fri i feltet, var det bare op til den blonde angribere at dirigere bolden inden for målrammen, men det kunne han ikke. Kæmpe afbrænder i en ellers anonym indsats. Karakter: 4

UB

Selvom kampen reelt var uden betydning, må det alligevel gøre lidt ondt på landstræneren med den præstation mod et upåagtet landshold. Han slap dog for nederlaget, og det er han helt sikkert lykkelig for, når han samtidig fik sparet en del spillere. Karakter: 4