Det er ikke kun i Real Madrid, at der er ballade. Barcelona vil også være med.

Klubben er ifølge det spanske medie Sport ved at fyre direktøren Pep Segura til fordel for den tidligere spiller Patrick Kluivert.

Ifølge avisens meldinger vil Patrick Kluivert gå ind og overtage ledelsen i det verdenskendte akademi La Masia, mens Eric Abidal, der nu varetaget den del i klubben, vil blive ny fodbolddirektør i stedet for Pep Segura.

Ifølge kilderne hos Sport har Pep Segura angiveligt kun timer tilbage i rollen i klubben.

Pep Segura til højre er ifølge Sport ved at ryge på porten.
Pep Segura til højre er ifølge Sport ved at ryge på porten. Foto: LLUIS GENE
Vis mere

Det er ikke mere end en uge siden, at hollandske Patrick Kluivert selv oplevede at blive fyret.

Den besked fik han, da han sammen med sin makker og nu tidligere cheftræner for Cameroun Clarence Seedorf fik at vide, de skulle tage deres tøj og forlade det afrikanske landshold efter skuffende resultater ved Africa Cup of Nations.

Det er nemlig i rollen som assistenttræner, at Patrick Kluivert har gjort sig, siden han i 2008 stoppede sin karriere.

Men nu er han på vej i en ny retning.