Der findes uheldige selvmål, sjove selvmål og tumpede selvmål.
Det selvmål, som OB's Troels Kløve stod bag i samarbejde med målmand Sten Michael Grytebust, må siges at være en god blanding af alle tre betegnelser.
Der var spillet en halv time af pokalsemifinalen mellem FCM og OB, da 1-0-målet faldt på MCH Arena.
Her modtog Troels Kløve en lidt svær og unødvendig aflevering fra Grytebust på kanten af eget felt.

Kløve blev hurtigt presset af en tililende FCM-spiller, så han valgte at spille bolden retur til målmanden.
Desværre fik han, lige inden han blev tacklet, så skidt et træf på bolden med tåen, at den studsede i mål helt ude ved stolpen i modsatte side af, hvor Grytebust, som kastede sig desperat efter bolden, stod.
I mål strøg bolden, og så var der ikke andet at gøre for de to OB'ere og deres holdkammerater end at græmme sig, ryste den forfærdelige oplevelse af sig og komme videre.
Der er trods en pokalfinale i spil. Se målet øverst.
