Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Den tidligere fodboldlandsholdsstjerne har indkasseret et kæmpe tab på den penthouselejlighed, han har haft gennem 13 år.
Lejligheden med en pragtfuld udsigt over Vejle og omegn er nemlig blevet solgt for et langt mindre beløb, end Thomas Gravesen købte den for.
Knap fire millioner kroner har Gravesen mistet.
Den tidligere fodboldstjerne købte den for knap 14 millioner kroner i 2010, men nu har han solgt sin 232 kvadratmeter store lejlighed i Vejle for 10 millioner, skriver Se og Hør.
46-årige Gravesen forsøgte ifølge mediet at sælge lejligheden allerede i 2021. Dengang ville han have knap 13 millioner for den.
Nu lykkedes det så at sælge lejligheden på 17. etage i centrum af Vejle, og de nye ejere flytter ind 1. februar.
Den 1. marts overtager den tidligere Real Madrid-spiller en landejendom syd for Vejle, som han betalte 6,3 millioner kroner for.
Lystgården har en tilhørende grund på næsten 20.000 kvadratmeter.