Andreas Christensen har været bedre end Paul Pogba, Kevin De Bruyne og Ngolo Kanté ved EM indtil videre.
I hvert fald, hvis du spørger det anerkendte britiske medie Daily Mail. De har nemlig rangeret de forskellige Premier League-spillere ved slutrunden på en karakterskala fra 1 til 10.
Og her er den danske forsvarsspiller den eneste spiller, der rammer den flotte karakter 9. Pogba, De Bruyne og Kanté får til sammenligning 8 på skalaen.
Daily Mail skriver som begrundelse, at 25-årige Andreas Christensen har reddet videre på en bølge under EM.

»Han beviste sig selv under Thomas Tuchel i sidste sæson, og han har fortsat med at være sammensat ved årets turnering. Han leverede en fremragende indsats mod Rusland, hvor han scorede et sensationelt mål, som enhver angriber ville være stolt af. 9/10,« lyder argumentet for karakteren helt præcist.
Det skal dog lige nævnes, at mediet ikke giver karakter til de engelske Premier League-spillere ved slutrunden. Og her optræder stjerner som Phil Foden, Harry Maguire, Raheem Sterling og Mason Mount eksempelvis.
Årsagen til dette er ukendt, og det er samtidig usikkert, om nogle af de engelske Premier League-spillere havde scoret højere karakter end Andreas Christensen. Holdet har således ikke imponeret lige så meget som Danmark ved EM.
Men det må siges at være en kæmpe hyldest, når danskeren blev rangeret over 54 Premier League-spillere efter sin første fire kampe ved slutrunden. Og det er nok kun en skade, der kan forhindre Andreas Christensen i at starte inde i kvartfinalen mod Tjekkiet i Baku lørdag aften klokken 18.00.
