Lyt til artiklen

Der udspillede sig et kæmpe drama i en tyrkisk fodboldkamp søndag aften.

Kampen mellem Göztepe og Altay var allerede afbrudt, da en tilskuer løb på banen med en ond hensigt.

Med et hjørneflag i hånden stormede tilskueren mod den intetanende Altay-målmand Ozan Evrim Ozenc, der stod mod ryggen til og snakkede med en anden spiller.

Og så hamrede tilskueren hjørneflaget i nakken på Ozenc to gange, inden han blev stoppet af vagter og andre spillere.

Det skriver Sportbible, der også har delt en video af den chokerende episode, som du kan se herunder:

Ifølge mediet er Ozenc blevet kørt på hospitalet med en fire centimeter flænge i baghovedet.

Tilskueren skulle også være anholdt af politiet.

I første omgang blev kampen i den tyrkiske første division afbrudt, da Göztepes fans blev beskudt med fyrværkeri.

Derfor blev flere ambulancer kørt ind på banen for at tilse de sårede.

Kampen blev siden aflyst helt.