Maxwell Cornet har i det igangværende transfervindue skiftet Lyon og Lique 1 ud med Burnley og Premier League.

Men den 24-årige fodboldspiller fra Elfenbenskysten har ikke fået verdens bedste start på sit nye eventyr i England.

Der er nemlig et billede af Maxwell Cornet iført en Burnley-trøje, som er gået viralt på de sociale medier.

Her skal den offensive spiller pege på klubmærket på trøjen, men vælger i stedet for at pege på Umbro-mærket, som er Burnleys hovedsponsor.

24-årige Maxwell Cornet.
24-årige Maxwell Cornet. FRANCK FIFE

Du finder et billede af den usædvanlige situation nederst i denne artikel.

Premier League-klubben har betalt i omegnen af 112 millioner danske kroner for den nu tidligere Lyon-spiller.

Og den nye mand i Burnley-truppen glæder sig til at vise, hvad han kan på banen.

»Jeg er meget spændt på at tilslutte mig Burnley, og jeg glæder mig til at spille i Premier League med og mod de bedste spillere i verden.«

»Jeg byder udfordringen om hårdt arbejde velkommen, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at bidrage,« lyder det fra Maxwell Cornet ifølge The Sun.

Burnley er kommet sløjt fra land i den nye Premier League-sæson. Maxwell Cornets nye klub har således blot hentet et point ud af ni mulige.