Zlatan Ibrahimovic er nu oppe på 500 mål i karrieren, og han siger tillykke til offeret, som blev Toronto FC.

I nat blev Zlatan Ibrahimovic den blot tredje aktive fodboldspiller, der rundede 500 mål i karrieren, da han scorede for LA Galaxy mod Toronto FC i den amerikanske MLS.

Det var et mål til 1-3, som indledte en hidsig jagt, der kom op på 3-3, inden LA gik ned og tabte 3-5.Men for Zlatan var det naturligvis en mærkedag, som blev fejret på ægte Zlatan-manér:

»Jeg er glad på Torontos vegne, for de vil blive husket som mit offer nummer 500,« sagde han efter kampen ifølge Four Four Two.

Zlatan Ibrahimovic scorer mod Toronto.
Zlatan Ibrahimovic scorer mod Toronto. Foto: Nick Turchiaro
Vis mere

»Jeg var tæt på mål. Det minder mig om et mål, jeg lavede i Ajax. Der kom et indlæg, og jeg vendte rundt og ramte den. Jeg sigtede efter målet, og den gik ind.«

»Jeg mener, fra mit synspunkt er det fantastisk. Jeg har sikkert flere mål, end gutterne på banen har kampe tilsammen. Selvfølgelig er det stort. Jeg ved ikke, hvor mange der har scoret 500 mål i deres karriere, men jeg er en af dem nu, og det var da federe, hvis vi havde vundet, men jeg gjorde det, og det vil jeg ikke lægge skjul på.«

De to andre med 500 mål er naturligvis Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

Artiklen er leveret af ronaldo.com