Dybe hjulspor rundt omkring på hele den ellers så flotte fodboldbane.

Det er synet, der mødte spillere og ledere i Hanstholm IF, efter gerningsmænd har ødelagt den lille nordvestjyske klubs opvisningsbane bare nogle få dage inden sæsonens starter op igen efter sommerpausen.

'Det er noget forbandet svineri, at én eller flere skal ødelægge det for så mange andre,' skriver klubben på sin Facebook-siden, hvor billeder af den ødelagte bane deles.

Det er anden gang på et halvt år, at ukendte hærværksmænd har kørt rundt i bil og ødelagt græsset på banen, som bruges af de fleste af Hantsholm IFs hold til kamp.

Bane
Bane
Vis mere

'Vi synes selv vi var rimeligt ‘large’ sidste gang, vi skrev ud om dette ‘fænomen’. Men nu orker vi ikke mere. Vi er super kede af, at vores flotte baner ikke kan stå skarpt til sæsonstart om en uge. Så meld dig selv,' lyder det videre fra Hanstholm IF på Facebook.

Patrick Andersen fra Serie 3-klubbens fodboldudvalg siger til Nordjyske, at klubben håber, at man ved hjælp af overvågningsbilleder fra banen kan finde frem til de skyldige.

Hærværket er formentlig sket sent torsdag aften eller natten til fredag i denne uge.

»Der kan jo godt spilles på den, men det er da træls med alle de huller i den,« siger Patrick Andersen til Nordjyske.