Justin Trudeau svinet til efter VM-optræden
Den tidligere premierminister glimrer i sit fravær til fodboldkampen mellem Canada og Bosnien, hvor flere canadiere mener, at at han burde have været.

Den tidligere premierminister glimrer i sit fravær til fodboldkampen mellem Canada og Bosnien, hvor flere canadiere mener, at at han burde have været.

Det var med pomp og pragt, at Katy Perry åbnede ballet ved USA's første fodboldkamp ved VM i Los Angeles.
Med sig havde hun sin kæreste, den tidligere canadiske premierminister Justin Trudeau, men det er ikke alle, der mener, at det er lige passende.
Det betyder nemlig, at Justin Trudeau droppede den første VM-kamp på canadisk grund nogensinde, da Canada mødte Bosnien Lørdag aften dansk tid.
Det har fået flere canadiere til tasterne, hvor de lufter deres utilfredshed med den tidligere premierminister.
»At se Justin Trudeau til kampen mellem USA og Paraguay i stedet for den canadiske kamp gjorde mig virkelig sur,” skriver en bruger på X.
En anden bruger stemmer i, og kalder den tidligere premierminister for en svindler.
»Justin Trudeau var til USA’s kamp sammen med Katy Perry i stedet for at være til Canadas kamp tidligere i dag. Hvilken svinder,« skriver en anden vred canadier.
En tredje bruger på mediet kalder Trudeau »den mest hadede mand i Canada«.
Katy Perry og Justin Trudeau har dannet par siden 2025, og natten til lørdag dansk tid kunne de sammen se USA smadre Paraguay med 4-1.
Du kan følge med i B.T.s livedækning af hele VM-slutrunden her.