Han vandt mesterskabet. Og nu har Jürgen Klopp så endnu en titel på sit cv.

For han er blevet kåret til 'Årets Manager' i Premier League. Det oplyser Liverpool.

Den store hæder kommer, efter han i denne sæson sikrede Liverpool det første mesterskab i 30 år.

Klubben fik 99 point og vandt med hele 18 af slagsen ned til nummer to.

Jürgen Klopps mandskab vandt 32 af de 38 i sæsonen, og de første 27 kampe var holdet ubesejret.

De andre nominerede til 'Årets Manager' var Frank Lampard, Brendan Rodgers og Chris Wilder.

Årets mesterskab kom i hus, da der var syv spillerunder tilbage, og det er rekord i Premier League.

For en måneds tid siden var det manager-kollegerne, som kårede Jürgen Klopp som årets manager i England efter Liverpools suveræne mesterskab.