Mareridtet fortsætter for Thomas Frank.

Den danske Premier League-manager er inde i en forfærdelig stime med sit mandskab.

I dag blev det til nederlag nummer fem i streg, da London-klubben blev besejret på udebane af en anden Londonklub, Crystal Palace, som ligeledes har været skidt kørende hen over julen.

3-1 lød slutcifrene til hjemmeholdet, som kom sig fint over, at Brentford med fire danskere i startopstillingen ellers bragte sig foran efter bare to minutters spil. 

Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

En rædselsfuld julemåned betyder, at danskerholdet nærmer sig nedrykningsstregen.

Kun fire point har Brentford ned til Luton under stregen efter syv nederlag i de sidste otte kampe.

Der er derfor stort pres på Mathias Jensen, Christian Nørgaard, Mathias Zanka Jørgensen og Mads Roerslev, der alle var med fra start for Brentford, og de øvrige danskere i Premier League-klubben.