I oktober sidste år landede tyske Jürgen Klopp et nyt job som global chef for fodbold hos Red Bull.
Men inden længe kan den tidligere succesrige Liverpool-træner sætte endnu en titel på cv'et.
I en video på Instagram afslører ham nemlig, at han skal være fodboldekspert under sommerens VM-slutrunde for den tyske kanal Magenta TV.
Klopp siger, at han savner græsset under fødderne og atmosfæren på tribunen.
»Nu vil jeg gerne være tæt på igen. Men nej, ikke som træner!«
»Vi ses den 11. juni i Mexico. Sikke en fed sætning,« lyder det.
Jürgen Klopp var en særdeles populære skikkelse, da han fra 2015 til 2024 var træner for Liverpool og blandt andet vandt Premier League og Champions League.
Men da han takkede ja til jobbet i Red Bull, mødte han voldsom kritik for at stille sig i spidsen for den østrigske energidrikgigants fodboldprojekt.
»Man kan jo ikke træffe beslutninger på baggrund af de reaktioner, der vil komme,« sagde Klopp i den forbindelse.
»Jeg er 57 år og kan stadig arbejde nogle år endnu, men jeg kunne ikke se mig selv ude ved sidelinjen lige nu. Jeg skulle jo lave et eller andet, og så kom Red Bull. For mig er det helt fantastisk.«
