»Jeg havde ikke set det som den lykkelige udvej, for jeg havde stadig mistet det, der betød allermest for mig. Så det havde jeg ikke kunnet sige dengang. Der så jeg ikke noget positivt.«

Jonathan Richter er blevet bedt om at skrue tiden tilbage. Helt præcist til for 11 år siden, hvor han kæmpede. Først for at overleve. Så for at genvinde motivationen. Lære at gå.

I dag er han 35 år gammel, gift, har to børn og har skrevet selvbiografien ‘Ramt af lynet’. Det var det, han blev som blot 24-årig, hvor fodboldkarrieren drønede af sted. Men ulykken knuste drømmen og sendte ham ned i et sort hul.

Derfor får han nu spørgsmålet. Havde han troet på det, hvis nogen dengang havde sagt, at der ville ske så mange gode ting i hans liv?

»Jeg håber, man forstår i bogen, at det simpelthen var så svært at komme videre, når jeg ikke kunne se noget motiverende i situationen. Fodbold var alt. Jeg negligerede nok, at meget andet kørte for mig. Jeg havde et stærkt netværk og var den person, jeg ville være. Stille og roligt fandt jeg ud af, at livet er meget andet end fodbold. Men dengang kunne jeg i hvert fald ikke se et lyspunkt,« fortælle Jonathan Richter.

Ulykken skete 20. juli 2010 på Hvidovre Stadion og gjorde ham fodboldinvalid, da nederste del af venstre ben måtte amputeres.

Forløbet tog tid og var fyldt med følelser, frustrationer og tanker. Det fortæller han om i bogen, som han har gjort sig mange tanker omkring.

Det skulle ikke bare være overfladisk. Det skulle være dybere og give et indblik i, hvem han er – og ikke mindst hvorfor.

Han fortæller om karrieren, ulykken, hospitalstiden, sine forældres skilsmisse og mange andre ting, der har været med til at forme ham.

Og en ting har været vigtig i fortællingen – der udkommer tirsdag – som han også har brugt som en terapiform.

»Det har helt klart været budskabet om, hvordan jeg har blottet mig over for familie, venner og også nogle, jeg ikke kendte så godt, i forhold til at nå nogle af de mål, jeg satte mig for, og hvilke processer der har fungeret for mig, så jeg står her i dag. Det var at grave dybere i forhold til, hvad der skete for mig, da jeg fik taget det, der betød allermest for mig, og hele motivationen for at komme tilbage blev taget fra mig i forhold til fodbolden. Hvordan kommer man tilbage og finder motivationen igen?« fortæller Jonathan Richter.

Fortællingen er ærlig og til tider meget sårbar. Hans tarme tog skade af ulykken, og i en periode måtte han have stomi. Den sprang en dag i hospitalssengen, og familien lærte at skifte den.

Jonathan Richter måtte stoppe med at spille fodbold, efter han blev ramt af lynet.
Jonathan Richter måtte stoppe med at spille fodbold, efter han blev ramt af lynet. Foto: Claus Bech
Vis mere

Siden blev hans tarme opereret på plads, men han skulle ikke være langt fra et toilet – og nogle gange gik det galt, også mens familien var der. Emner, han ikke er bange for at fortælle om.

»For mig er det vigtigt at sige, jeg igennem mine trygge rammer med familie og venner har turdet blotte det svageste for, at jeg kunne være i det. Om det er at se 'X Factor' med familien og skider i et bækken på sofaen har ikke fyldt så meget, for det har gjort, jeg kunne være en del af det fællesskab, der betød så meget for mig. Jeg håber, andre tænker, at jeg tør sige nogle af de ting, der er tabubelagt. Det var ikke fedt at sidde og skide foran hele familien, men nu var det også bare det, der skulle til, for at jeg kunne være en del af det, fremfor at jeg sad inde på et andet værelse og var bitter, eller uheldet skete, som det gjorde ind imellem, og jeg bare var totalt pinlig og havde ødelagt hele min aften. Det er ikke sådan, jeg fungerer,« siger Richter.

Han føler sig heldig. Han har haft folk omkring sig, der har taget ham, som han er. Også når han er gået over stregen. For det ved han godt, han har gjort.

Jonathan Richter spillede for FC Nordsjælland, da ulykken ramte. 
Jonathan Richter spillede for FC Nordsjælland, da ulykken ramte.  Foto: Michael Bothager
Vis mere

En refleksion, der er kommet undervejs, hvor han godt har kunnet mærke, at han ikke var, som han plejer, efter det, han var igennem.

»Det er let at sige bagefter, at jeg var over stregen. Jeg håber, det skinner igennem i sidste ende, at der ikke er nogen, der tænker, at det, der har stået tilbage efter en handling, er, at jeg var et dumt svin. Men der var da situationer, hvor jeg var et ligeglad, dumt svin,« siger Jonathan Richter.

Her har netværket været alfa og omega. De har grebet ham og hjulpet. Blandt andet var hans tvillingebror, Simon Richter, den direkte, når andre ikke kunne være det. De har kunnet snakke om alting – også de dårlige, når Jonathan Richter havde været urimelig.

»Han kunne gå hjem og græde i tre timer over en situation, hvor han prøvede at hjælpe mig, og jeg bare var et dumt svin, har han senere fortalt. Han var varsom, men prøvede ikke at glemme sig selv. Han prøvede at være min tvillingbror, jeg kunne snakke med alt om. Nogle gange gav det bare totalt bagslag, og så måtte han tage den alene. Han kunne i hvert fald ikke vise den sårbarhed over for mig. Han er bare super sej, og jeg kunne i hvert fald ikke have gjort det, han havde gjort, hvis jeg havde været i hans situation,« fortæller Richter.

Jonathan og Simon Richter til tv-prisen i 2013.  
Jonathan og Simon Richter til tv-prisen i 2013.   Foto: Katrine Emilie Andersen
Vis mere

Jonathan Richter ved godt, han har et unikt netværk, og at andre måske ikke er ligeså heldige.

»Jeg tror også, der er noget unikt i at turde blotte sig og være ham det dumme svin over for dem med klarhed om, at de nok skal tage imod. De kan godt se bag facaden, at det er 'Jonas', der er frustreret. De kan godt se den gamle 'Jonas', som de prøver at finde frem,« fortæller Jonathan Richter, der har fået stor hjælp af netop familien til bogen.

Selv om han ved, han måske kan tage sit stærke netværk en smule for givet, håber han også, han kan give dem lige så meget tilbage.

For det var blandt andet familien, der gav den motivation, han søgte. De smilede, når han tog to kilo i styrke frem for et. Deres glæde blev hans motivation.

Han respekterede den måde, de så ham, i en sådan grad, at han ikke følte, han kunne være andet bekendt end at kæmpe, selv om han følte, »han havde mistet alt«, da han måtte sige farvel til fodbold.

Fortællingen om kampen og meget andet bliver nu sendt ud til hele Danmark. Først var titlen 'Ramt', fordi han er blevet det af mange ting i livet. Men det dækkede ikke det unikke i det, der faktisk skete.

For han føler på en måde, han har 'patent' på det at blive ramt af et lyn, men samtidig skal det ikke definere ham. I stedet har han prøvet at finde en ramme, der rummer hele fortællingen.

»Mit første udgangspunkt, da vi startede for over tre år siden, var, at min bog fandeme ikke skal hedde 'Ramt af lynet'. Det var for kliche-agtigt. Men vi har fundet ud af, at det simpelthen er for dumt, hvis jeg ikke bare tager ejerskab af det. Det er hele mit udgangspunkt for at skrive bogen. Hvem er det, jeg prøver at narre? Så håber jeg, bogen taler for sig selv – at jeg er mere end det,« siger Jonathan Richter.

'Ramt af lynet' af Jonathan Richter udgives 24. november på Forlaget Historia.