Joachim Andersen spillede en landskamp til topkarakterer lørdag.

Det endte dog noget anderledes for forsvarsspilleren, da han i 82. minut blev hevet ud efter en skade i knæet.

Og nu giver landstræner Riemer så en opdatering forud for kampen mod Norge, skriver fodboldmediet Bold.

»Vores forventning er, at det ikke er alvorligt, men vi må lige se en status i løbet af 24 timer,« siger Brian Riemer.

Videre lyder det, at det ville kræve at »halvdelen af benet« er væk, før han vil tage Andersen ud af truppen.

Ifølge landstræneren er det Andersens ledbånd i knæet, der fik sig et slag. 

Efter kampen fortæller Andersen selv, at han har nogle smerter, men at han håber, at det vil gå over.

Joachim Andersen spillede en nøglerolle for landsholdet, da de tørnede sammen med Portugal i Braga lørdag aften.

Her kom han på måltavlen, da han med et imponerende hovedstød satte punktum for en kæmpe dansk fodboldaften. 

Indsatsen blev da også i kvitteret med topkarakterer i B.T.s dom over kampen, som du kan læse HER.

Tirsdag tager herrelandsholdet altså imod vores norske naboer i Parken.