Joachim Andersen har for alvor slået igennem i Serie A i Sampdoria. Nu bliver den 22-årige forsvarsspiller igen kædet sammen med de største klubber i Premier League.

Det skriver Independent.

Det er Manchester United, der skulle have bestemt sig for at forstærke forsvaret efter Mourinhos afgang og det dårlige resultat mod Paris Saint-Germain i Champions League.

Feltet af potentielle stoppere skulle allerede være snævret ned til tre muligheder, skriver Independent. Blandt dem er altså danske Joachim Andersen, Inters Milan Skriniar og Napolis Kalidou Koulibaly.

epa07023523 Frosinone's Stipe Perica (L) in action against Sampdoria's Joachim Andersen (R) during the Italian Serie A soccer match between Frosinone Calcio and UC Sampdoria at Benito Stirpe stadium in Frosinone, Italy, 15 September 2018. EPA/FEDERICO PROIETTI
epa07023523 Frosinone's Stipe Perica (L) in action against Sampdoria's Joachim Andersen (R) during the Italian Serie A soccer match between Frosinone Calcio and UC Sampdoria at Benito Stirpe stadium in Frosinone, Italy, 15 September 2018. EPA/FEDERICO PROIETTI Foto: FEDERICO PROIETTI
Vis mere

Independent skriver dog også, at chancen for, at Joachim Andersen ender i Manchester United, er lille sammenlignet med de to andre muligheder.

I stedet skulle U21-landsholdsspilleren være brandvarm i Tottenham, hvor der eftersigende allerede skulle være taget kontakt og indgået de første forhandlinger.

På samme måde er Inter igang med at tilbyde Skriniar en ny kontrakt, hvorfor det mest af alt ligner, at det er Kalidou Koulibaly, der har retning mod Manchester og Ole Gunnar Solskjær.

I Manchester United har midterforsvarerne Phil Jones og Chris Smalling for nyligt skrevet under på nye kontrakter. Derfor er det lige nu Eric Bailly, der ligner fortid hos United.

Joachim Andersen har spillet 32 kampe i Sampdoria. Han kom til Serie A fra FC Twente i august 2017.