Den spanske fodboldspiller Jesús de Miguel er død.

Det skriver hans klub, CD Tenerife, der spiller i den næstbedste spanske række, på X.

'Med hjertet knust af sorg, en klump i halsen og uden at kunne tro, at det er sandt, meddeler vi fra CD Tenerife, at Jesús de Miguel Alameda på tragisk vis er gået bort tirsdag 3. november 2026 klokken 08.00'.

'Der findes ingen trøstende ord, der er absolut intet, der kan lindre denne følelse af dyb sorg. Vi står sammen med hans knuste familie, sammen med hans kære og sammen med alle tilhængere af CD Tenerife, der i dag sørger over denne grusomme ulykke.'

Klubben skrivere videre, at angriberens familie takker for al den støtte, de har modtaget.

Jesús de Miguel faldt mandag om med et hjertestop efter en voldsom kollision i kampen mod Andorra i Segunda Division.

Andorras målmand, Jesus Owono, gik alt for hårdt ind i duellen med Jesús de Miguel, der gik efter bolden og ikke så målmanden komme farende.

Jesús de Miguel blev ramt i brystet, mens Jesus Owono modtog et rødt kort.

Efter sammenstødet lå den 30-årige angriber bevidstløs på banen.

Jesús de Miguel blev genoplivet i en ambulance, og han blev senere stabiliseret.

Tidligt tirsdag morgen skrev klubben dog, at hans tilstand var forværret.