Jess Thorup er fyret som træner i belgiske Gent.

Det bekræfter klubben.

'Gent bekræfter, at samarbejdet med Jess Thorup er slut. Klubben vil gerne takke Jess Thorup for hans arbejde,' skriver Gent.

B.T. kunne for tre dage fortælle, at Thorup ville blive fyret inden lørdagens kamp mod Antwerpen. Det var i første omgang det belgiske medie HLN, der bragte historien om Thorups fremtid i klubben.

Navnet Laszlo Bölöni er blevet nævnt som mulig afløser for Jess Thorup, men klubben har endnu intet meldt ud om en ny træner.

Den tidligere FC Midtjylland-træner har været i klubben siden 2018 og nåede kun at få to kampe i spidsen for holdet i den nye sæson, inden han blev fyret.

Thorup startede sin trænerkarriere i Esbjerg, som han vandt pokalturneringen med i 2013. Siden blev han U21-landstræner for de danske talenter, inden han overtog i FC Midtjylland, som han gjorde til danske mestre i 2018.

Samme år fik han chancen for at blive træner i udlandet hos Gent, hvor han var tæt på at vinde pokalturneringen i 2019. Her tabte Gent dog overraskende til Mechelen fra den næstbedste række efter at have været foran 1-0. Danskeren formåede også at sikre klubben en sølvmedalje i den belgiske liga i sin tid som træner.