En af dansk jazz’ helt store profiler er gået bort.

Efter længere tids sygdom er saxofonen forstummet.

Jesper Thilo er død, 84 år gammel.

Det bekræfter musikerens ekskone, Ann Farholt, på Facebook.

'Det er med stor sorg, men også stor lettelse, at vi kan meddele, at Jesper Thilo er sovet stille ind og har fået fred i går eftermiddag,' lyder det i opslaget fra familien og fortsætter:

'Vi kan ikke svare på alle mulige spørgsmål, men meddeler hvor og hvornår bisættelsen finder sted, når vi selv ved det. Her vil han altid være dybt elsket og savnet, men Himlen er blevet rigere', lyder det videre.

Opslag er underskrevet familien.