Hvad gør man, når man er blevet spillet ud af banen, har tabt med hele 1-5 og har misset VM-kvalifikationen?

I Dublin fandt danske Jan Vinholdt ud af, at irerne faktisk tog det helt pænt.

Han havde taget til Irland for at se play-off-kampen mellem Irland og Danmark, og da Jan Vinholdt efterfølgende havde forladt stadion med massevis af andre danske tilskuere, blev han overrasket over, hvordan modtagelsen var i gaderne.

»Det er faktisk irerne, der klapper ad de danske fans, mens vi går fra stadion. Det er fandeme flot. Det er sgu sportsmanship, der vil noget, at taberne klapper ad vinderne, som går i triumftog gennem gaderne i Dublin,« som Jan Vinholdt siger i videoen.

Han har givet den overskriften 'God sportsånd hos de irske fodboldfans.'

I videoen, som Jan Vinholdt har lagt ud på Facebook, kan man også se, at det i Dublins gader udvikler sig til en gensidig hyldest af hinanden fra de irske og danske fans.

I timerne forinden var det dog mest de danske tilskuere, der havde noget at klappe af.

Her vandt som bekendt med 5-1 i den altafgørende play-off-kamp om en plads ved VM i Rusland næste år, men her torsdag morgen er det i øvrigt blevet afgjort, at Danmark ikke får en helt optimal seedning.

Det blev ikke mindst et Christian Eriksen-show, og dén hattrick-præstation udløste en helt usædvanlig karakter i BTs vurdering af de danske spillere.

Åge Hareide var dog ikke lutter smil efter triumfen. Han blev meget vred på en journalist - læs mere om det her.

Her kan du se højdepunkter fra Danmarks store sejr:

 
Kian Fonoudi fangede Nicklas Bendtner efter sejren over Irland.
Vis mere