Den tidligere landsholdsspiller Jakob Kjeldbjerg fortæller i sin nye selvbiografi, 'Survivor', om et dramatisk sygdomsforløb under optagelserne til 'Robinson Ekspeditionen', som han i flere år har været vært for.

Tv-værten blev ramt af den tropiske infektionsygdom denguefeber, som overføres via myggestik. Og Jakob Kjeldbjerg var så ramt, at tilrettelæggerne af programmet foreslog at flyve hans kone, Christine, til Malaysia, så hun kunne sidde ved sin mands side. Det tilbud afviste tv-personligheden.

»Jeg savner både hende og mine to piger, men jeg vil ikke have Christine ud til mig. Jeg er så svag, at jeg næsten ikke kan få et ord ud af munden, og hun har svært ved at genkende min stemme i røret. Men det giver hende alligevel ro at høre mig, og jeg får fremstammet, at jeg bliver behandlet godt, så hun ikke behøver at flyve til Malaysia,« skriver Kjeldberg i bogen.

Senere er han så medtaget, at han begynder at frygte for sit liv.

Robinson 2013. Jakob Kjeldberg.
Robinson 2013. Jakob Kjeldberg. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Vis mere

»Samme nat mister jeg al den styrke, jeg har prøvet at mobilisere. Jeg vågner op med et angstanfald. Mine knogler gør ondt, og jeg fornemmer, at jeg bløder indvendig. Jeg ligger virkelig og føler, at jeg er i gang med at forbløde indeni.

»Det er en regulær dødsangst, som jeg ikke er i tvivl om er fremprovokeret af de voldsomme indtryk fra hospitalet, hvor jeg så mine kolleger være hårdt kvæstet.«

LÆS HELE HISTORIEN OM JAKOB KJELDBERGS VILDE MØDE MED SELVESTE DIEGO MARADONA

Dagen efter har tv-værten det dog bedre, og i løbet af et par dage er han er i stand til at arbejde igen.

»At jeg kommer mig så hurtigt, skyldes blandt andet, at jeg under sygdomsforløbet bliver ved med at tvinge ris i mig. Jeg er en stor og stærk fyr, og jeg bliver ved med at æde ris for at give kroppen energi til at restituere. Jeg går fuldstændig amok i ris i et omfang, så det næsten chokerer mine kolleger,« fortæller Jakob Kjeldbjerg

SURVIVOR er Jakob Kjeldbjergs fortælling om sårbarhed og styrke, kynisme og empati i jagten på at levere varen og slippe køteren løs. Om at gribe de chancer, der opstår i livet, og skabe sin egen
succes.

Bogen er skrevet af Johan Lyngholm-Bjerge, der er forfatter og journalist. Han er tidligere sportsjournalist på B.T., og han har desuden arbejdet freelance for blandt andre Politiken, Euroman og det engelske fodboldmagasin FourFourTwo.

SURVIVOR udkom d. 12. oktober 2018 på People'sPress.