Det økonomiske kapløb mellem Europas storklubber gør, at FC København skal se på deltagelse i Champions League som ren bonus, siger klubbens belgiske cheftræner, Ariël Jacobs

Alle snakker om tysk fodbold, så det gør vi også.

Om FC København kan bruge sidste sæsons skamroste Champions League-finalister FC Bayern og Dortmund som inspirationskilde, nu hvor løverne selv om et par måneder for tredje gang i klubbens historie skal prøve kræfter med turneringens gruppespil.

- Ja og nej, lyder det indledningsvist tvetydigt fra FCKs cheftræner Ariël Jacobs.

- Jeg kan bruge de tyske præstationer til at vise mine spillere, at det handler om at gøre de helt simple ting hurtigt. De bedste hold i Europa består af stjerner, der har kvalitet som stjerner, men spiller som et hold. Det gælder FC Bayern, Dortmund, FC Barcelona og fortsæt selv. For de mindre hold gælder det, at det er et hold, hvor spillerne vil spille som stjerner.

Belgieren har akkurat rundet et år i trænersædet hos de danske mestre. Han trives stadig med bopæl i Nyhavn, men savner familien så meget, at han endnu ikke ved, om det bliver til mere end næste sæson med. Fru Jacobs ønsker ikke at opgive sit job i Belgien, og derudover tæller familien tre børn og fem børnebørn.

- Det afsavn var jeg indstillet på fra starten af, men det betyder, at familien skal med på råd, når jeg skal træffe en beslutning om, hvorvidt jeg forlænger eller ej og bliver i FCK i mere end to år. Og det er den eneste tvivl, jeg har. FCK har givet mig alt. København har givet mig alt. Jeg kunne ikke bede om mere. Det skulle da lige være, at vi havde præsteret bedre i Pokalturneringen og Europa Leagues gruppespil, men ellers ikke. København er et fantastisk sted at bo, danskerne er meget åbne og imødekommende. Jeg har det, som om mit første år her kun har varet en måned, fordi tiden er fløjet af sted med masser af gode oplevelser.

Ariël Jacobs er pragmatiker og ikke romantiker. Det er han helt åben omkring. Hvis det familiære afsavn bliver for stort, så ved han, at han ikke kan give FCK det, som klubben skal bruge for at fortsætte i det nuværende gear.

Fodboldmæssigt er han heller ikke romantiker.

- Pragmatisme er grunden til, at jeg har et job. Jeg har set for mange trænere tiltræde et nyt job og erklære storhedstid og smukt fodbold fra dag et. Fire uger senere er de fyret, fordi resultaterne udebliver, siger han.

- Jeg er lige så optaget af boldbesiddelse som resten af Europa. Vi skal bare først køre bolden rundt 30 meter væk fra vores mål og ikke inde i vores eget felt. Det accepterer jeg ikke. Der er for mange hold, der lader bolden gå fra den ene til den anden back via en stopper, derefter op til midtbanen og tilbage til forsvaret igen lige omkring eget mål. Det er alt for risikabelt for min smag. Boldbesiddelse skal foregå der, hvor det kan begynde at gøre ondt på modstanderen og ikke potentielt på os.

Det er ikke ensbetydende med en planløs strøm af lange udspark, men bare at bringe bolden hurtig frem ad banen og ikke på tværs af bassinet i egen risikozone.

Den proces står stadig på Ariël Jacobs’ blok som et to do-punkt.

- Min tilgang har altid været at vurdere min spillertrup og se, hvad der kan lade sig gøre og derfra bygge på. J eg ved, at der er ingen i FCKs trup, der nogensinde bliver så gode, som de spillere vi så i CL-finalen, men det betyder ikke, at man ikke kan lære af de bedste og måske bruge den inspiration til at hæve niveauet hos et par af spillerne, siger han.

- Det er stadig et indsatsområde for mig at fortælle mine spillere, at de ikke skal bruge så meget energi, når de har bolden og tage en masse løb med den. Brug energien på holdets vegne med de rette løb uden bold og på at se de simple, men rigtige ting. Det er vi nødt til at forbedre, hvis vi vil bevare dominansen. Det er jo ingen hemmelighed, at de fleste hold, vi møder i Danmark, har en mand helt fremme, to hvis de virkelig vover noget, og resten har pakket sig ned i en blok. Det har jeg respekt for. Jeg havde gjort det samme, hvis jeg var træner i den eller den klub, men det er min opgave at forbedre vores evne til at åbne sådan et hold op eller effektivisere vores omstillinger, så vi udnytter de fejl, modstanderen begår, endnu bedre, siger han.

- Der har været perioder med fire forsvarsspillere, så tre, så fem, tre igen og nu er de fleste hold tilbage ved fire. Suppleret med forskelligt antal af midtbanespillere osv. Det hele har ligesom været prøvet, og der er stadig 11 spillere, men til forskel fra tidligere, så kan der ikke længere komme et hold fra baghjul og overraske i Champions League. Der kommer ikke et Ajax Amsterdam- eller et Anderlecht-hold og snyder de store. Afstanden mellem de virkeligt rige hold og resten, som vel udgør 90 procent, er enorm. Efter dansk standard er FCK det største hold, men vi er bare et led i en stor fødekæde, understreger Ariël Jacobs flere gange om fodboldens udvikling i løbet af interviewet.

- Der er kun ganske få hold, der kan vinde Champions League, fordi de kan købe sig til det. Det er umuligt for de små hold at beholde de store talenter, for Manchester United eller Paris SG kan altid finde penge nok til at købe dem, men det betyder ikke, at fodbolden er blevet kedelig af den grund. Det er stadig fantastisk som træner at se en ung spiller udvikle sig eller at besejre en træner-modstander på taktikken. Det er stadig en uberegnelig sport, hvor vi ind imellem kan drille de store. Vi skal bare huske, det er ren bonus, når vi gør dét.