På banen er Birmingham og Aston Villa ærkerivaler.
Men den rivalisering har den nuværende Manchester City-spiller og forhenværende Aston Villa-anfører, Jack Grealish, lagt fuldstændig fra sig.
Den engelske profil har doneret 5.000 pund – svarende til mere end 43.000 kroner – til den kræftramte Birmingham-fan Dylan.
Det fremgår af indsamlingen på gofundme.com.
Og den smukke gestus fra Grealish er nu nået frem til diverse fans, der hylder City-stjernen.
Nedenfor ses en række af de udvalgte kommentarer på Twitter:
'Fantastisk gestus af Jack Grealish for en god sag.'
'Jack fortsætter med at vise, hvor meget klasse, han har, og at alle fodboldspillere ikke er ude af kontakt med fansene.'
'En rigtig sympatisk fyr.'
'En påmindelse om, at Grealish spillede for Villa. Der er større ting i livet end fodbold.'
I skrivende stund er der indsamlet omkring 1,4 millioner kroner til indsamlingen, der er startet af Dylans mor.
Ifølge indsamlingens beskrivelse skal pengene gå til behandling i USA, som er Dylans sidste chance for at overleve leukæmien.