Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mamma Mia!

På tværs af landet fik italienerne carbonaraen galt i halsen torsdag aften, da et sent nordmakedonsk mål sendte Støvlelandet ud af playoff-kampene med en erkendelse: Den stolte fodboldnation misser VM for anden gang i træk.

Siden da har det italienske mediebillede været præget af død og ødelæggelse – i overført betydning, selvfølgelig – og det italienske landshold bliver intet mindre end slagtet efter den enorme nedtur.

Avisen Corriere dello Sport er en af de aviser, som fatter sig i brutal korthed på forsiden med teksten: 'Til helvede.' Du kan se nogle af de øvrige forsider i bunden af artiklen.

Nedturen var total for Italien og Joao Pedro.
Nedturen var total for Italien og Joao Pedro. Foto: ALBERTO PIZZOLI
Vis mere

Et andet af de store sportsmedier, Tuttosport, har valgt ordet 'Nooooooooo!' på forsiden, flankeret af forsvarsspiller Giorgio Chiellini og knuste Gianluigi Donnarumma.

Landets største sportsavis, La Gazzetta dello Sport, kalder aftenen for en 'italiensk katastrofe med en makedonsk latterliggørelse efter 92 minutter' med hentydning til det nordmakedonske mål, som blev scoret i kampens døende minutter.

Her stiller man også spørgsmålstegn ved landstræner Roberto Mancinis fremtid efter det vanvittige italienske forlis.

Avisen Corriere della Sera kalder det for et italiensk 'kollaps', og kigger man på forløbet for det italienske landshold det forgangne år, ville der da også være stof til en episk og dramatisk italiensk opera.

For Italien var langtfra favoritter, da de vandt EM-turneringen i sommer, men her – knap ni måneder senere – har landet sparket sig ud i en gedigen nedtur. Og så endda mod et hold som Nordmakedonien, som Italien på papiret skal slå nærmest uanset omstændighederne.

Nedsablingen af holdets stjerner stjæler selvfølgelig al opmærksomhed i Italien, men udenlandske medier har bestemt også snust sig frem til, at carbonaraen brændte på torsdag aften i Italien.

Franske L'Équipe beretter om 'Italiens utrolige fiasko', om italienske tårer og om et scenario, der var 'utænkeligt i juli sidste år, da Italien tronede på toppen af Europa'.

Hos engelske Daily Mail melder man om stjernespiller Marco Verrattis 'mareridt', mens mediet skriver, at 'Italien er knust af deres chok-nederlag ved VM-playoff-kampen', og kalder det for en 'ydmygelse'.

Andre læser også