Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hvis du befinder dig omkring Brøndby Stadion de næste dage, kan du være heldig at få et glimt af nogle landsholdsstjerner.

Island møder Israel ude i Nations League-turnering, hvor Danmark også selv skal i aktion i denne uge.

Som optakt til opgøret i Israel træner en større gruppe af de islandske spillere derfor i Brøndby søndag og mandag.

Det drejer sig blandt andet om flere Superliga-spillere som Aron Thrandarson fra OB, Stefan Thordarson fra Silkeborg, Jón Dagur Thorsteinsson og Mikael Anderson fra AGF samt FCK-kometen Hákon Haraldson.

Andri Gudjohnsen er blandt de spillere, der træner i Brøndby i disse dage. Han er søn af den islandske legende Eidur Gudjohnsen.
Andri Gudjohnsen er blandt de spillere, der træner i Brøndby i disse dage. Han er søn af den islandske legende Eidur Gudjohnsen. Foto: Arni Torfason
Vis mere


Men man kan også spotte endnu større navne som Arsenal-keeper Rúnar Alex Rúnarsson samt Real Madrid-spilleren Andri Lucas Gudjohnsen.

Og hvis sidstnævnte efternavn lyder bekendt, så er det helt korrekt. For han er søn af den islandske legende Eidur Gudjohnsen, der blandt andet vandt Champions League med Barcelona i sin tid som aktiv.

Tirsdag flyver de islandske spillere så til Israel fra København, inden de torsdag skal spille mod Israel.

Det opgør løber af stablen i den israelske by Haifa, der ligger nord for Tel Aviv.