Han var iskold, Ole Gunnar Solskjær.

Mens Manchester United-bænken - og spillerne på banen - gik amok over Marcus Rashfords sene og altafgørende mål mod PSG, holdt den norske manager hovedet koldt.

'Han viste, hvorfor han er manden, der tager beslutningerne,' som Daily Mirror skriver.

Straffesparksscoringen til 3-1 i tillægstiden ville sende den engelske klub sensationelt videre til Champions League-kvartfinaler, men kampen var ikke slut endnu.

Eufori på United-sidelinjen.
Eufori på United-sidelinjen. Foto: MARTIN BUREAU
Vis mere

'Mens hans spillere jublede helt vildt, begyndte Solskjær øjeblikkeligt på at at fortælle spillerne, at de skulle fokusere og gøre arbejdet færdigt. Med nogle minutter tilbage skulle United stadig forsvarede føringen og sikre det resultat, som mange folk ikke havde givet dem noget som helst håb om at opnå,' skriver mediet.

Selv sagde Ole Gunnar Solskær om de hektiske minutter, hvor en længere VAR-pause endte med, at det blev dømt straffespark til Manchester United, fordi bolden havde ramt PSGs Presnel Kimpembe på armen.

»Jeg måtte prøve at få alle til at falde til ro, få alle til at sætte sig ned (på bænken, red.),« sagde Ole Gunnar Solskær efter kampen til den engelske rettighedshaver BT Sport.

Han fejede desuden enhver tvivl væk om, hvorvidt der var straffe eller ej.

Ole Gunnar Solskjær kunne atter sole sig i succes som Manchester United-manager, da United onsdag sendte Paris Saint-Germain ud af Champions League. Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Ole Gunnar Solskjær kunne atter sole sig i succes som Manchester United-manager, da United onsdag sendte Paris Saint-Germain ud af Champions League. Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Min stab sagde, at forsvareren gjorde sig selv bredere, så det var et klart straffespark,« sagde Ole Gunnar Solskjær.

Og scoringen til 3-1 sikrede altså Manchester United det samlede avancement. Og klubben blev det første hold i Champions League-historien, der gik videre fra en knockout-kamp efter at have tabte det første opgør på hjemmebane med minimum to mål (PSG vandt 2-0 på Old Trafford).

Ikke bare har Ole Gunnar Solskjær været enormt succesfuld resultamæssigt, siden han tog over for den fyrede Jose Mourinho - han har også vist en coolness og hårdhed, der er kommet bag på mange.

Eksempelvis da han i onsdagens kamp mod PSG flåede forsvareren Eric Bailly ud allerede i første halvleg, fordi han spillede en dårlig kamp.

Præstationen i Paris var ikke mindst imponerende, da Manchester United til kampen manglede 10 spillere på grund af skader og karantæne.

»Det er fantastisk. Troen på drengene var lige, hvad vi håbede på. Vi fik tydeligvis en fantastisk start på kampen. Vi havde en plan om at få det første mål, men vi forventede ikke så tidlig en scoring. Den åbnede hele kampen for os,« siger Ole Gunnar Solskjær ifølge engelske BT Sport.

Om Marcus Rashfords afgørende straffespark lød det:

»Rashford var frygtløs ved straffesparket. Han er 21 år. Drengen er bare frygtløs,« lød det fra nordmanden.

Imens spekulerer alle over, hvornår Ole Gunnar Solskjær mon bliver udnævnt til permanent Manchester United-manager efter endnu et stort resultat.

Til det svarede han lige så iskoldt: »Vi snakker ikke om det nu. Det larmer for meget, og der er en fantastisk atmosfære derinde. Vi må se, hvad der sker til sommer.«