En opsigtsvækkende protest fandt sted forud for Asia Cup-fodboldkampen mellem Iran og Sydkoreas kvindelandshold.

For da den iranske nationalsang lød over stadionets højttalere, stod fodboldspillerne tavse, så man kun kunne høre musikken, skriver Expressen

Kampen var den første siden den iranske leder ayatollah Ali Khamenei blev dræbt i amerikanske og israelske angreb.

Efter det amerikansk-israelske angreb, har Iran svaret igen med flere angreb på blandt andet Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain.

Under pressekonferencen før kampen valgte holdet ikke at kommentere begivenhederne, og stilhed prægede også forberedelserne til kampen.

Ifølge journalist Tracey Holmes, blev holdet inden kampen instrueret i, at synge med på natinoalhymnen og ikke gøre landets regime til grin. 

»De har tydeligvis hentet styrke fra det, der sker i deres land,« lyder det fra journalisten.

Irans deltagelse i Asian Cup ser ud til at fortsætte trods urolighederne i landet, og den næste kamp er mod Australien på torsdag.