Sent mandag aften kunne den norske traditionsklub Rosenborg præsentere lidt af et transfer-scoop, da Nicklas Bendtner blev offentliggjort som ny mand i Trondheim-klubben. Der gik ikke mange minutter fra nyheden breakede til, at internettet flød over med jokes på Bendtners bekostning.

'Nicklas Bendtner til norsk fodbold.' Den sætning var der nok ikke mange, der havde set blive til virkelighed. Men ikke desto mindre, så er det en realitet.

Bendtner skifter Nottingham Forest i den næstbedste engelske fodboldrække ud med norske Rosenborg, der har stolte traditioner både i norsk fodbold og på den helt store scene i Europa.

Uanset hvad man mener om Bendtners klubskifte, så står en ting lysende klart i minutterne efter offentliggørelsen af skiftet; internettet har det helt fantastisk morsomt over nyheden.

Det tager ikke mange sekunder at finde frem til folk, der gør sig morsomme på Bendtners bekostning. Herunder har vi samlet et udvalg af de forskellige morsomheder.

Det første eksempel er fra en parodi-profil på Twitter. Her gør man grin med Bendtners tidligere eskapader i nattelivet.

En anden Twitter-profil ved navn Nottingham Facts skriver følgende om skiftet:

'To minutters stilhed vil blive afholdt på Old Market Square i morgen for at markere Nicklas Bendtners afgang.'

En Twitter-bruger ved navn Toke Theilade mener, at Bendtners skifte til norsk fodbold kan hænge sammen med, at den danske angriber vil gå mindre i byen, da det som bekendt er ganske dyrt i vores norske broderland.

Twitter-profilen ComeOn! Norge har samlet forskellige reaktioner fra Nottingham Forest-fans, der kommenterer på nyheden. En af reaktionerne er en overraskelse over, at den engelske klub overhoved kunne få penge for Bendtner, mens en anden slet og ret mener, at Bendtner var 'ubrugelig' i den engelske klub.

Betting-selskabet Ladbrokes opsumerer på Twitter Nicklas Bendtners produktion på banen i Nottingham Forest. Her blev det til 14 kampe, seks skabte chancer, to mål og et oplæg til mål. Samtidig skriver de: 'Gudskelov Lord er røget til Rosenborg'.

En bruger på Twitter ved navn Jesper Mathisen måtte lige sikre sig, at datoen i dag ikke er 1. april.

Selv om mange ser Bendtners skifte som en mulighed for at lave sjov, så er der mange, der synes, skiftet er en stor ting. Måske endda noget, man vil huske om mange år. Og som det skrives:

Og så er der følgende tweet skrevet af en Twitter-bruger ved navn Daniel Andersen. Han påpeger, at en anden norsk klub i form af Vålerenga sidste år lavede en aprilsnar - eller aprilsspøk, som det hedder på norsk - hvor de offentliggjorde, at Bendtner skiftede til klubben.