Lige nu måber tusindvis af folk over det. Det virker næsten for godt, for vildt til at være sandt.

Historien er gået viralt på de sociale medier, fordi ligheden er så slående.

Du har nok aldrig hørt om ham, men i starten af august skrev den purunge Malamine Efekele – kun 18 år – under på en kontrakt som professionel spiller i franske Monaco.

Hans historie, udseende – og ja, måske skæbne – minder så meget om en superstjernes, at han allerede bliver kaldt for 'klon' rundt på sociale medier. Du kan se flere billeder i bunden af artiklen.

Kylian Mbappé skiftede til PSG fra Monaco i 2017. Her ses han for Monaco, 18 år gammel. Samme alder som Malamine Efekele i dag.
Kylian Mbappé skiftede til PSG fra Monaco i 2017. Her ses han for Monaco, 18 år gammel. Samme alder som Malamine Efekele i dag. Foto: Valery HACHE
Vis mere

Måske du har gættet, hvem han er en kloning af – Kylian Mbappé.

For tilfældighederne virker nærmest for pudsige til at være sande. For det første har de to spillere en hel del fysiske fællestræk.

De er begge angribere, kommer begge fra den parisiske forstad Bondy og har været forbi det prestigefyldte franske akademi INF Clairefontaine, inden de blev professionelle i Monaco, tusindvis af kilometer væk.

Men faktisk er Malamine Efekele også blevet trænet af en helt speciel person: Wilfried Mbappé, Kylians far.

Og Efekele er ikke i tvivl om den slående lighed, der også omfatter en ukuelig tro på sig selv.

Allerede nu har hurtige brugere af sociale medier gravet et opslag frem fra den unge mand, der stammer fra 2019. Her havde han netop skrevet under som ungdomsspiller med AS Monaco.

'Jeg har skrevet med Monaco efter at have været i INF og Bondy. Jeg er den fremtidige Mbappé. Altså, jeg er kun født i 2004, men I får at se,' skrev han dengang.

Hvis ret skal være ret, er Efekele dog allerede bagud. For som 18-årig – Kylian Mbappé er 98er – havde han allerede spillet over et år i den bedste franske række, hvor Efekele fortsat har sin debut til gode.

Du kan læse et udpluk af brugernes reaktioner på sociale medier her, hvor virkelig mange gør grin med den slående lighed mellem de to fodboldspillere.

  • 'Den nye Mbappé til højre. Malamine Efekele. Klonen. Fra byen Bondy også. Har trænet på Monacos akademi også.'
  • 'En helt vild lighed mellem Kylian Mbappé og Malamine Efekele, ung professionel i Monaco.'
  • 'Ligheden er gribende'
  • 'Om to år smider PSG 70 millioner euro på Efekele'
  • 'Efekele kommer fra Bondy, har skrevet under med Monaco og ligner Mbappé. Hahaha, jeg kan ikke mere'