Dagen efter, at Tottenhams pressede danske manager, Thomas Frank, blev foreviget med en kaffekop med ærkerivalerne fra Arsenals logo på, har internettet en fest.
Engelske fans har med hjælp af ai konstrueret massevis af billede af Thomas Frank iført Arsenal-nattøj, liggende i Arsenal-sengetøj – med Arsenal-plakater på væggen.
Og den engelske afdeling af det verdensomspændende pizzafirma Dominos vil også være med til at drillerierne.
På firmaet X-profil har man postet et billede af en tom pizzabakke – hvori der er skrevet 'Arsenal'. Teksten til opslaget lyder 'Delivery for Thomas Frank' – 'Levering til Thomas Frank.

Billedet af Thomas Frank blev knipset inden onsdagens kamp ude mod Bournemouth.
Og det hjalp næppe på stemningen, at Tottenham tabte 2-3 på et mål dybt inde i overtiden.
Bournemouth havde inden opgøret ikke vundet i 11 kampe i streg.


