Infantino deler brev: Undskylder for 'fejl'
»Vi beklager oprigtigt disse fejl og forpligter os til, at de ikke sker igen.«

»Vi beklager oprigtigt disse fejl og forpligter os til, at de ikke sker igen.«

FIFAs præsident, Gianni Infantino, erkender nu, at der blev begået fejl i forbindelse med planerne om de kontroversielle planer om at sælge andele af FIFAs turneringer.
Det viser et brev, som FIFA har offentliggjort ifølge Sky News.
Brevet er underskrevet af FIFAs præsident, Gianni Infantino, og generalsekretær, Mattias Grafström.
Fodboldforbundet anerkender i brevet, »at der også blev begået fejl, efter at forslaget blev lækket til medierne«.
»Vi beklager oprigtigt disse fejl og forpligter os til, at de ikke sker igen,« står der i brevet.
Det er Infantinos første offentlige undskyldning, siden han lancerede investeringsforslaget, der involverede salg af VM-aktier til private investorer.
Et forslag, som han siden har trukket tilbage.
Grafstrom og FIFA's bestyrelse understreger i brevet, at de »bekræfter deres fulde støtte« til Infantino, der har været udsat for hård kritik i de seneste uger.