Ingen grund til panik.

Politiet har førhen stået klar til kamp, når polske klubber har gæstet Brøndby Stadion.

Men klubben afviser altså større sikkerhedstrusler til aftenens kamp.

For på trods af, at det er to store europæiske fanklubber, som skal krydse klinger i aften, så forventer man hverken bål eller brand på lægterne, oplyser klubben til B.T. Sport.

Nærkamp i første opgør mellem Brøndby IF og Lechia Gdańsk.
Nærkamp i første opgør mellem Brøndby IF og Lechia Gdańsk. Foto: MARCIN GADOMSKI
Vis mere

I aften gælder det returopgøret mellem Brøndby IF og Lechia Gdańsk i Europa League-kvalifikationens anden runde.

Det første opgør på polsk jord endte 2-1 til Lechia Gdańsk, og derfor skal de blågule vinde aftenens kamp for at sikre sig avancement til tredje runde.

Og der er tale om en kamp, hvor der bliver tryk på lægterne, for udebaneafsnittet bliver fyldt med 1500 dedikerede polakker. Ydermere er Sydsiden også udsolgt.

B.T. Sport har talt med Københavns Vestegns Politi, som fortæller, at der vil være øget mandskab til stede ved aftenens fodboldkamp. Men man ønsker dog hverken at oplyse om antallet af politifolk eller andre taktiske overvejelser i forbindelse med kampen.

Foto: Roni Lehti
Vis mere

På trods af det øgede antal betjente til aftenens kamp er der ingen forventninger om ballade, men derimod en stille og rolig kampafvikling, oplyser Christian Schultz, som er kommunikationschef i Brøndby IF, til B.T. Sport.

Politiet er dog også til stede ved det faste fantog, hvor polske fans rejser samlet til Brøndby Stadion fra det indre København, hvor de forud for kampen er samlet til et fan-arrangement.

På Vestegnen har man dog foretaget et par foranstaltninger, som gør det lettere at holde et overblik over klubbernes fans. Man har blandt andet spærret af og advokeret hele parkeringsområdet bag udebaneafsnittet til de polske fans, da polakkerne noget udtraditionelt kommer i egne biler.

Christian Schultz oplyser desuden, at man ved 14-tiden ikke havde modtaget nogen efterretninger fra politiet om ballade. Husk, at du kan følge kampen live på bt.dk fra klokken 19.30, når der er kickoff på Brøndby Stadion.