Evigt kontroversielle José Mourinho skal næppe regne med, at der dumper et julepostkort ind ad døren fra manager-kollega Antonio Conte.

»Andre managere de tuder og tuder og tuder. Jeg tuder ikke.«

Sådan lød det således fra Manchester United-manager Mourinho, som i aftes langede ud efter sine manager-kollegaer - herunder Conte - efter Uniteds 1-0-sejr mod Benfica i Champions League.

Portugiserens dybere pointe er, at han ifølge sig selv aldrig brokker sig over skadessituationen i sin klub – uanset hvor slem den måtte være.

FBL-EUR-C1-BENFICA-MAN UTD

»Måden, man skal gøre det på, er at fuldstændigt ignorere de skadede spillere for at give selvtillid til de spillere, der er til rådighed,« sagde manager-ikonet Mourinho og fortsatte:

»Vi har ikke Zlatan, Pogba, Fellaini og Marcos Rojo. Jeg kunne tude over det, men det gør jeg ikke, så vi klarer den med det, vi har. Vi tog til Liverpool med to midtbanespillere og intet andet. Og i dag satte vi knægten Scott McTominay på banen, fordi vi ikke havde andet.«

Ifølge engelske medier skal Mou-svineren især være rettet mod Chelseas italienske manager, Antonio Conte, som ofte har beklaget sig i medierne over den trup, han har til rådighed i den engelske mesterklub, som, han mener, er for tynd.

Se i videoen over artiklen et indslag om Contes hektiske transfer-sommer i Chelsea

SOCCER-CHAMPIONS-CHE-ROM/

Conte blev derfor konfronteret med Mourinhos udsagn på sit pressemøde efter Chelseas 3-3-kamp mod Roma i Champions League.

»Mange gange skal Mourinho blande sig i, hvad der foregår i Chelsea. Mange gange – også i sidste sæson. Jeg synes, at han er nødt til at tænke på sit eget hold og stoppe. Han skal kigge på sig selv, ikke på andre,« sagde en tydeligt ophidset Conte, som måtte nøjes med et point mod det italienske mandskab hjemme på Stamford Bridge.

Chelsea har haft en del skadesproblemer i denne sæson, hvor profiler som David Luiz, Alvaro Morata, N’Golo Kanté med flere har været skadet i kortere eller længere perioder.

SOCCER-CHAMPIONS-SLB-MUN/

Mod Roma spillede forsvarsspiller David Luiz eksempelvis på midtbanen.

Det er ikke første gang, at Mourinho og Conte udveksler verbale slag. I oktober var Uniteds portugisiske manager rasende over Contes vilde jubelscener efter en Chelsea-scoring.

Mourinho har også drillet Conte med de hårtransplanationer, han angiveligt har fået. Det var efter at Conte havde advaret sine spillere mod at lave en ’Mourinho-sæson’ i år efter sidste sæsons mesterskab – altså gå helt ned med flaget, som det skete sæsonen efter Mourinhos seneste mesterskab i 2015, da han sidst stod i spidsen for Chelsea.

SMS

Hitter på Facebook