Steve Coopers første sæson som Brøndby-cheftræner lakker mod enden - og spørgsmålet er, om det ikke også bliver den sidste?

I podcasten B.T. Fodbold er de to fodboldeksperter Jannick Liburd og Emil Berggreen ikke i tvivl om, at den tidligere Premier League bør få sparket i vestegnsklubben.

»Steve Cooper skal simpelthen ud. Jeg synes, det har været utilgiveligt ringe, hvad han har præsteret. For jeg synes, at Brøndby har rigtig mange dygtige spillere, men hans kampafvikling er så dårlig,« siger Jannick Liburd. 

Emil Berggreen er enig.

»Ja, det synes jeg god nok, at han skal (fyres, red.). Problemet er nok bare, at Brøndbys ejere ikke læser danske aviser, eller lytter til danske podcasts.«

»De er simpelthen uinteresseret i det. Så hvis vi sidder og melder op, at Cooper er fyringstruet, så er det ikke sikkert, at det pres når frem til ejerne.«

Brøndby ligger på en sjetteplads i Superligaen med én runde igen. Senest tabte Coopers mandskab med 2-0 hjemme til AGF - og dermed blev aarhusianerne mestre.

I sidste spillerunde møder Brøndby på udebane FC Midtjylland.

Lyt til hele episoden af B.T. Fodbold herunder: 

B.T. Fodbold

I dag skal vi selvfølgelig kigge på baggrunden og perspektiverne for AGF's sensationelle guld. Vi kigger på fyringstruede Superliga-trænere. Vi skal også ind i Real Madrids betændte omklædningsrum. Transferrygter vender vi også. Vært: Lasse Vøge Medværter: Jannick Liburd og Emil Berggreen (B.T.s fodboldeksperter) Producere: Daniel Sarto Lassen og Emilie Maja Jeppesen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen