Lyt til artiklen

Kasper Hjulmand har tænkt over det, inden han sagde ja.

Den nye landstræner skal fremover ikke længere stå til ansvar for 5.000 mennesker på Right to Dream Park i Farum. Nu er det potentielt 5,8 millioner danskere, der vil finde den 48-årige far til tre interessant.

Og mens Kasper Hjulmand slet ikke kan skjule sin iver efter at komme i gang som landstræner, gruer han lidt for, hvad det vil føre med sig uden for Parken og fodboldbanen.

»Hvor meget kommer det til at gå ud over mine børn, at deres far er landstræner? Det ville være et meget nemmere liv for dem, hvis jeg ikke havde været det. Jeg tror også, der kan være nogle omkostninger forbundet med det, som, jeg ikke håber, kommer til at ske i for stor en grad. Det er også en bekymring, jeg har, hvor meget det kommer til at fylde for dem,« siger Kasper Hjulmand.

Foto: Nikolai Linares / Byrd
Vis mere

Familien betyder meget for manden, der har overtaget taktstokken til landets bedste orkester fra Åge Hareide. Så meget, at han ikke udelukkende kunne have fede oplevelser og store udfordringer i hovedet, da han sagde ja til Peter Møllers tilbud om at blive landstræner.

»Jeg havde overvejelserne op til, og jeg har talt med mange om det. Også nogle, der er profilerede inden for andre områder, og der er en pris. Det handler ikke kun om mig. Det handler også om min familie,« siger Kasper Hjulmand.

Han er fuldt ud bevidst om, hvad det vil sige at være landstræner i Danmark. Der er mange holdninger. Han håber bare, at de udelukkende vil blive rettet mod ham selv og ikke familien.

»Forestil dig en søn eller datter, der kommer i skole hver dag og får at vide af alle: 'Hvad fanden laver din far?' Det påvirker børnene meget mere, end man tror, og det bliver ikke mindre nu – tværtimod.«

Landstræner-titlen løfter. Ikke bare i sportslig henseende, hvor tv-kameraer allerede har været stift rettet mod Kasper Hjulmand, når han i weekenden har set Superliga-fodbold på danske stadioner.

Titlen løfter også Hjulmand op som et interessant ansigt for en langt bredere del af befolkningen.

»Jeg kender jer fra sportspressen og ved, hvordan det spil er. Men der er også andre dele af pressen, som måske kan komme i spil, som, jeg i hvert fald ikke håber på, kommer til at være en del af min families liv. Det er sådan noget, man må se,« siger Kasper Hjulmand og har en pointe.

»De seneste mange års landstrænere har ikke boet i Danmark. Jeg kommer til at være i Danmark, og jeg kan forhåbentlig beholde mit normale liv, og jeg er bare en bonderøv fra Djursland, der godt kan lide fodbold. Det er min store passion, og jeg håber, at jeg kan få lov at leve mit liv, som jeg plejer, og give den gas for Danmark.«

Foto: Nikolai Linares / Byrd
Vis mere

Pedalen er allerede trykket godt i bund hos Kasper Hjulspind. Og de fleste scenarier er tænkt igennem i fodboldhovedet. Også presset fra kræsne danske fodbolfans.

Har du tænkt over, hvor svær en opgave det er at stille alle tilfreds?

»Ja, selvfølgelig har jeg tænkt meget over det. Jeg har også siddet til en landskamp under Morten (Olsen, red.), hvor der var lidt kritiske røster i pausen. Vi førte 2-0, og jeg hørte folk brokke sig lidt. Og nu igen med Åge, der har klaret sig så godt, men der er stadig nogle, der brokker sig. Gudmundsson vandt OL i håndbold, men stadig… Det er der, den identitet er så spændende,« siger Hjulmand og fortsætter.

»Jeg er selvfølgelig klar over det, og jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan overbevise alle i hele Danmark om, at det er det eneste rigtige, det vi kommer til at gøre. Men jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste for, at folk oplever en stolthed og en sammenhæng med de her gutter.«

Kasper Hjulmand tyvstartede i jobbet, da coronakrisen ramte, EM blev udsat et år, og Åge Hareide stoppede. Endelig kunne han komme i gang med det job, han sagde ja til, for et år siden.

Et job, som han ikke havde regnet med lige nu.

»Jeg havde sagt ja, og jeg troede, at jeg skulle til Anderlecht i januar. Efterfølgende i løbet af foråret er jeg nærmest også på plads i en anden udenlandsk klub. Der havde jeg aftalt med familien, at jeg tager af sted alene til at starte med. De ting var på plads.«

Hjulmand blev hjemme, men ikke for familiens skyld, som han siger. For de kommer nok alligevel ikke til at se voldsomt meget til Danmarks landstræner.

»Jeg kommer til at være meget på farten, og jeg kommer til at være meget væk. Jeg ved også, at jeg mentalt kommer til at være væk. Og de weekender, som nogle ville sige, at jeg har nu og ikke havde som træner, tror jeg, at jeg kommer til at være meget væk alligevel.«