BBC's dækning af FA Cup-kampen mellem Wolves og Liverpool tirsdag aften fik en helt anden start, end man formentlig havde planlagt.

Ikke længe efter, at tv-værten Gary Lineker bød velkommen til seerne, kunne man nemlig i baggrunden høre høje sexlyde.

»Der er lidt høje lyde i studiet... Nogle har formentlig sendt noget til mig som en joke,« lyder det blandt andet fra Gary Lineker, der har svært ved at holde masken.

Du kan høre det herunder:

Ifølge Daily Mail begyndte lydene med det samme, hvorfor BBC fjernede signalet fra studiet og i stedet sendte et optaksinterview med Liverpool-træner Jürgen Klopp som det første.

10 minutter senere – da interviewet var slut – vendte de tilbage til studiet.

Men så begyndte lydene igen.

Umiddelbart efter kampen gik i gang, har Gary Lineker delt et tweet, hvor han forklarer, at man fandt en telefon gemt af vejen.

»Nå, vi fandt den her tapet fast til studiet. Som sabotage nu går, så var det ret morsomt,« skriver han med et par grinende-emojier.

Adskillige på Twitter har kommenteret hændelsen og undret sig over, hvad der foregik. Nogle joker også med, at en på BBC formentlig kommer til at miste sit job.

Men ifølge Gary Lineker lader det til, at der har været tale om en intern joke i studiet.