Michail Antonio scorede det første mål af et udehold på Tottenhams nye stadion og tilførte Christian Eriksen og co. et nederlag.

Men det var ikke det ellers flotte mål, der løb med opmærksomheden. Det var derimod West Ham-profilens efterfølgende jubelscene, som fik folk til at grine.

»Den her stammer fra en fyr, jeg følger på Instagram, som hedder Danrue, og som laver mange skøre dansemoves, og jeg så det den anden dag,« siger Michail Antonio til Sky Sports.

»Jeg har lavet det i alle klubberne, så jeg tænkte, at jeg også ville tage den med på banen. Jeg vil gerne bringe noget anderledes til banen, når jeg scorer - og vise den glæde og kærlighed til spillet, som jeg har.«

 

Og den kærlighed så altså ud til at være mere end almindelig stor - vurderet ud fra jubelscenen. Michail Antonio fik da også flere gode kommentarer med fra de sociale medier.

Her er nogle af dem.

  • »Rid dem, cowboy! Yee Haw!«
  • »Jeg elsker din jubelscene. Forklar den venligst.«
  • »Kvalitetsafslutning og kvalitetesjubel.«
  • »Jeg kan godt lide din penis, min ven.«

West Ham tog med sejren tre point, men er placeret midt i tabellen, mens pointtabet gjorde mere ondt på Tottenham. Eriksen og co. ligger stadig nummer tre, men Chelsea, Arsenal og Manchester United kan hente ind på dem i kampen om de fire øverste pladser, der giver Champions League-kvalifikation.