Hvad var det for et mål!?
Bagud 2-0 ved pausen skulle Tottenham virkelig på jagt i returopgøret mod Ajax i Champions League-semifinalen.
Og vi skal da lige love for, at de fik nedlagt bytte.
Først reducerede Lucas Moura til 2-1 efter 55 minutter. Bare fire minutter senere var han på spil igen og scorede et fuldstændig bizart mål, som du kan se øverst i artiklen.
Hverken keeper André Onana eller Ajax-forsvaret formåede at få clearet bolden, og efter flere fuldstændig skøre forsøg på at sparken bolden væk, havnede den hos Moura, der hamrede til den.
Og bolden endte altså i netmaskerne, hvilket bragte Tottenham på 2-2 og bragte ny spænding ind i opgøret.
I første halvleg var det Matthijs de Ligt, der scorede til 1-0, og herefter fulgte Hakim Ziyech trop og bragte Ajax på 2-0.
Kasper Dolberg og Lasse Schöne startede inde for Ajax, ligesom at Christian Eriksen var at finde i Tottenhams startopstilling.


