Et ægteskab på 10 år, som delvist er blevet forpurret af en 25-årig, storbarmet supermodel.

Det er hvad der er sket for Premier League-stjernen Phil Jagielka, der er blevet forladt af sin hustru gennem 10 år.

Skal man tro på mediet The Sun, hedder grunden Holly Young. DU KAN SE BILLEDER AF HENDE I BUNDEN AF ARTIKLEN.

Den australske model fra Perth, der i øvrigt har brugt i omegnen af 120.000 kroner for nyligt på en brystforstørrelse, er nemlig så tæt med Sheffield United-spilleren, at hans hustru angiveligt har fået nok.

Phil Jagielka skiftede til Sheffield United i sommer.
Phil Jagielka skiftede til Sheffield United i sommer. Foto: ANDREW YATES
Vis mere

Phil Jagielka og hustruen Emily mødte ellers hinanden i 2006, inden de blev gift i 2009.

Parret fik sidenhen to børn, men forholdet holdt altså ikke til, at Holly Young var så tæt på Phil Jagielka, og konen Emily fik simpelthen nok.

Nu er Premier League-stjernen flyttet ud af familiens hus. Først hjem til sine forældre, inden han fik sit eget hjem. En kilde fortæller til The Sun, at bruddet ser permanent ud, og at Emily ikke forstår Phil Jagielka, efter at hun har »været der for ham i gode og dårlige stunder i hans karriere.« Der ser altså ikke ud til at være nogen vej tilbage.

Modellen Holly Young har tidligere datet Usain Bolt, men bor nu i en luksuslejlighed i Manchester. Tidligere har hun berettet om en hemmelig kæreste, der forkælede hende med dyre gaver og romantiske weekender. Flere australske medier spekulerede i, om der er tale om en Manchester United-spiller.

Det skulle ikke være tilfældet, men til gengæld har det været et fint dække for den rigtige kæreste, forklarer hun.

Hun har også indrømmet, at hun har datet en fodboldspiller efter et event i London, hvor de mødtes. Herefter skrev spilleren til Holly Youngs arbejdsgiver for at komme i kontakt med hende.

Den 36-årige Phil Jagielka spillede i Everton i 12 år hvoraf seks af dem var som anfører.

Men i sommer skiftede han Liverpool-klubben ud med Sheffield United.