Ovenfor ses Ronaldinho

Der er nogle fodboldspillere, der indprenter sig på en anden måde end andre. Ronaldinho er en af dem. Med sin legende fodboldstil og ønske om altid at drible og underholde var han lidt af en yndling. Men fodboldkarrieren stoppede i 2015, og siden da har Ronaldinho mest af alt brugt sin tid på at rejse verden rundt og spille opvisningsfodbold. Men noget tyder på, at han har fundet en helt anden karrierevej. I politik.

Ronaldinho stiller nemlig op til senatet i Brasilien ved det næste valg, skriver det brasilianske medie O Globo. Den nu 37-årige brasilianer stiller op i staten Minas Gerais for Patriota Party-partiet, når der i 2018 er valg til senatet.

Ronaldinho gav et lille hint allerede tidligere på ugen, da han stillede op til et billede med præsidentkandidaten Jair Bolsonaro i forbindelse med udgivelsen af politikeren bog. Og Ronaldingo er da også afhængig af, at Bolsonaro vinder kampen om at blive partileder, hvis han selv skal have en chance for at komme i senatet.

Det bliver spændende at følge i løbet af 2018. Og hvis det skulle lykkes Ronaldinho at tage skridtet ind i politik, vil han langtfra være den første brasilianske fodboldstjerne, der gør det. Romario tog også en tur ud i det politiske liv efter sin fodboldkarriere.